I kritisk tilstand: Mand skudt af betjente

En mand er blevet skudt af betjente, efter at han angreb en patrulje med en kniv

Politiet er netop nu massivt til stede i Brabrand.

Ved du noget, eller har du tip? Skriv en sms til 1224 (alm. takst) eller mail til 1224@eb.dk

En mand er blevet skudt af en gruppe af betjente, da han angreb en patrulje med en kniv i Brabrand i Aarhus.

Han er i kritisk tilstand, og politiet er stadig massivt til stede i området, skriver Østjyllands Politi på Twitter.

Se mere video på localeyes.dk

Episoden fandt sted ved krydset mellem Edwin Rahrs Vej og Karen Blixens Boulevard i Brabrand tæt på markedet Bazar Vest. Ekstra Bladets mand på stedet fortæller, at politiet er massivt til stede og særligt koncentrerer sig om en byggeplads tæt på Bazaren.

- De har afspærret alle indgange til byggepladsen, mens teknikere og hundepatruljer afsøger området, siger han.

Foto: Ernst van Norde
Foto: Ernst van Norde

På grund af politiets skud er sagen overgået fra Østjyllands Politi til Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP red.).

Det sker 'når en person er afgået ved døden eller er kommet alvorligt til skade som følge af politiets indgriben', skriver politiet i en pressemeddelse. 

Foto: Ernst van Norde
Foto: Ernst van Norde

DUP blev kontaktet af Østjyllands Politi klokken 13.28, og blev forelagt, at der kort forinden har været en skudepisode ved en bus i Brabrand.

Efterlyser vidner
Det er ikke lykkedes at få en kommentar fra hverken politi eller DUP, men I pressemeddelelse oplyser Politiklagemyndigheden at de på nuværende tidspunkt ikke har yderligere oplysninger om mandens tilstand.

'Politiklagemyndigheden vil gerne i kontakt med vidner, som har overværet episoden eller i øvrigt har oplysninger i sagen', lyder det videre i pressemeddelelsen.

Hændelsesforløbet op til skudepisoden er endnu uklart, men ifølge Ekstra Bladets oplysninger steg manden af en bus i området, hvor efter konfrontationen med politiet ifølge DUP'en fandt sted tæt ved bussen.

Til Ekstra Bladet fortæller Midttrafik, at man hverken vil be- eller afkræfte det forløb, men at en chauffør fra selskabet lige nu modtager psykologisk bistand.   

- Driftslederen fra busselskabet er blevet sendt derud for at tage hånd om chaufføren. Jeg går ud fra, at det er fordi, at bussen har været i nærheden af episoden, siger Martin Tams, presseansvarlig i Midttrafik.

Opdateres ...

1 af 2 
2 af 2 Foto: Ernst van Norde
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere