I muftiens hænder: Egyptisk domstol dømmer 11 til døden

En stormufti skal nu tage stilling til, om 11 personer skal henrettes efter drab på fodboldstadion i 2012.

En egyptisk dommer har søndag afsagt 11 foreløbige dødsdomme i en sag om fodboldvold for tre år siden i middelhavsbyen Port Said, skriver netmediet Aswat Masriya.

Som det er retsmæssig praksis ved dødsdomme i Egypten, skal landets stormufti nu tage stilling til, om dommene skal eksekveres. Det bekræfter avisen al-Masry al-Youm.

Dommen falder i sagen om blodige sammenstød 1. februar 2012, da klubberne el-Masry og el-Ahly tørnede sammen i Port Said.

Fodboldfans og bøller stormede ind på banen, og overfaldt spillere og tilhængere. Flere end 70 personer mistede livet.

26. januar 2013 blev 21 personer dømt til døden for deres rolle i katastrofen.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere