Ibens død efterforskes som drab: 'En ganske almindelig kvinde'

Den 38-årige mor til en søn blev fundet død ved familiens sommerhus, men dødsårsagen er stadig ukendt

Politiet offentliggør identiteten på kvinden, der blev fundet død i Give for tretten dage siden. Video: Local Eyes

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. SMS-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

Politiet er i gang med at stykke et billede sammen af den 38-årige Iben Salling Syrik og hendes færden, efter hun for to uger siden blev fundet død på mystisk vis i familiens sommerhus på Skovbrynet i Vesterlund nær Thyregod.

Offentliggørelsen af kvindens navn og medieomtalen lørdag har ført til, at Sydøstjyllands Politi har fået  20-25 henvendelser i sagen. Det fortæller vicepolitiinspektør Carsten Thostrup.

- Der er ikke noget afgørende nyt, men det har givet os et bedre billede fra nogen, der kender hende eller har relation til hende, siger vicepolitiinspektøren.

Iben Salling Syrik handlede med heste og var dygtig springrytter. Hun blev fundet død i familiens sommerhus. Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard
Iben Salling Syrik handlede med heste og var dygtig springrytter. Hun blev fundet død i familiens sommerhus. Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard
 

Selvom det er to uger siden, at den 38-årige fraskilte mor til en femårig søn blev fundet død, har det ikke været muligt at klarlægge, hvordan og hvorfor hun døde - og om hun døde som følge af en forbrydelse.

Men politiet kalder det 'en potentiel drabsefterforskning' og arbejder med en efterforskning 'i fuld skala', som hvis det var fastslået, at der var tale om drab.

Foto: Local Eyes 112 - 21. dec. 2019 - kl. 08:30 Ibens gådefulde død efterforskes som drabssag

Iben Salling Syrik  var fraskilt og boede med sin søn, som hun dog ikke havde på det tidspunkt, hvor hun blev fundet død i sommerhuset.

Det var i dette sommerhus i Vesterlund, at den 38-årige kvinde blev fundet død. Foto: Børge Larsen
Det var i dette sommerhus i Vesterlund, at den 38-årige kvinde blev fundet død. Foto: Børge Larsen

International springrytter
På sin LinkedIn-profil beskriver kvinden sig selv som jordbrugsteknolog, selvstændig hesteformidler, underviser og international springrytter, der har opkøbt heste i hele Europa og videresolgt dem til kunder i hele verden.

’Min dag har været en god dag, når jeg har nået mine mål og følt, jeg har bidraget til, at alle omkring mig har haft en fantastisk dag’, skriver hun på sin LinkedIn-profil, hvor der videre står:

’Min eventyrlyst er stillet, og jeg er klar til jobbet, hvor jeg gør en forskel. Selvstændig hesteformidler har præget det meste af mit liv, både nationalt og internationalt’.

Ifølge Det Centrale Virksomhedsregister havde Iben Salling Syrik indtil i foråret en enkeltmandsvirksomhed, Syrik Horses, som handlede med heste. Det kom under frivillig likvidation i november sidste år.

Mediet Ridehesten omtaler kvindens død, og politiet fortæller også i deres beskrivelse af kvinden, at hun bliver omtalt som en ’hestepige’.

- Der er tale om en ganske almindelig kvinde på 38 år, der har levet et ganske normalt liv. Der er slet ikke noget, der springer ud, siger vicepolitiinspektør Carsten Thostrup.

Politiet vil stadig gerne have oplysninger fra folk, der kender til afdødes færden 7. – 8. december, eller som kendte Iben Salling Syrik fra nærområdet, har handlet heste med hende, fra kontakter på for eksempel sociale medier eller som på anden måde kender til oplysninger om kvinden.

- Det kan også være oplysninger om personer, som borgeren finder relevante i forhold til hende, skriver politiet i den meget brede appel, hvor de også understreger, at oplysninger også kan findes hos borgere, der ikke er fra eller omkring Give, men fra hele landet.

112 - 13. dec. 2019 - kl. 09:16 Efter mystisk dødsfald: Politiet udvider efterforskning

Politiet har holdt kortene tæt til kroppen i sagen. Det forklarer Carsten Thostrup således:

- Det gør vi, fordi vi jo skal opklare sagen, og derfor kan vi ikke risikere at give en gerningsmand fordele ved at afsløre, hvad vi ved eller ikke ved. Der er også et hensyn til en eventuel kommende retssag og til de involverede. Hvor vi står nu, kan vi stadigt ikke oplyse alt, men vi kan resumere de oplysninger, vi kan give.

Iben Salling Syrik var ejer af en sort personbil, stationcar af mærket BMW, med registeringsnummer CK30844.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere