Igen: Svensk kvinde anmelder overfaldsvoldtægt

Kvinde i 20-års alderen udsat for grov voldtægt i Malmø natten til lørdag

Atter har en svensk kvinde anmeldt en overfaldsvoldtægt begået i Malmø, skriver politiet i sin døgnrapport.

Her fremgår det, at offeret blev overfaldet i nærheden af Ribersborg-stranden i Malmø. Det er sket natten til lørdag. Gerningsmanden er en for hende ukendt mand, der voldtog og mishandlede hende.

Tilfældige forbipasserende hjalp hende efterfølgende med at skaffe hende em ambulance, der kørte hende på sygehuset.

Mediet svt uddyber, at offeret er en kvinde i 20-års alderen, og at voldtægten skete ved 02.30-tiden.

Svt fortæller, at sagen rubriceres som en grov voldtægt. Det er baseret på de skader, hun pådrog sig ved overfaldet.

Foreløbigt er der ingen anholdte i sagen, oplyser svensk politi, der heller ikke ønsker at udsende et signalement.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere