Ikonisk højhus kollapser i Iran

En ikonisk skyskraber i den iranske hovedstad Teheran er torsdag kollapset efter en brand. 30 frygtes døde

Her styrter højhus i Iran sammen efter brand. Video: AP

En heftig brand i en skyskraber i Teheran har medført, at den er kollapset.

Det skriver flere medier heriblandt AP, der citerer den statsejede iranske tv-station Press TV, der samtidig oplyser, at 30 brandfolk frygtes døde.

Den 17-etager høje Plasco-bygning, der blandt andet fungerede som indkøbscenter, ligger i den centrale del af byen lidt nord for hovedstadens bazar.

Branden menes at være opstået på niende etage tidligt torsdag morgen, men spredte sig hurtigt. Efterfølgende fik brandmændene kontrol over flammerne, men den blussede op igen, og til sidst faldt bygningen sammen.

Artiklen fortsætter under videoen

Jalal Maleki, talsmand for brandvæsenet i Teheran forklarer, at de endnu ikke ved, hvad der forårsagede branden, der senere fik bygningen til at kollapse. Video: AP

Ifølge AP kollapsede bygningen i løbet få sekunder, mens brandmændene kæmpede for at slukke branden, der startede torsdag morgen klokken otte lokal tid.

Dødsdømt skaber
Den ikoniske bygning blev bygget i 1960 af den jødisk-iranske forretningsmand Habib Elghanian og er opkaldt efter et firma, der laver plastic.

Netop Habib Elghanian blev anholdt for forbindelser til Israel og dømt til døden efter den islamiske revolution i 1979. 

Plasco var det første rigtige højhus og indkøbscenter i Teheran. Det var byens højeste hus, da det stod færdigt i 1962.

Siden kom højhuset til at stå i skyggen af højere bygninger i den iranske hovedstad.

 

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere