Ikonisk tegneserie-forfatter død

Han var blandt andet med til at skabe Doctor Strange og Spider-Man. Sidste fredag blev den ikoniske tegner Steve Dikto fundet død i sin lejlighed

Medskaberen af Spider-man er død. Foto: Jacob Cohl / AP
Medskaberen af Spider-man er død. Foto: Jacob Cohl / AP

OPDATERING: Det viste sig at flere medier havde fået forkerte informationer. Stan Lee afgik ved døden 12. november 2018

Den legendariske tegner Steve Ditko, der har været med til at skabe Spider-Man og Doctor Strange sammen med Stan Lee, er død.

Det skriver flere amerikanske medier heriblandt New York Post og CBS News.

Steve Ditko blev 90 år og blev ifølge politiet i New York fundet død i sin lejlighed på Manhattan 29. juni.

Politiet forklarer yderligere, at ingen havde hørt fra Ditko i to dage, inden han blev fundet død. Men man betragter ikke dødsfaldet for mistænkeligt.

Spider-Mans far
En af Ditkos største bedrifter på tegneserie-scenen var, da han tilbage i 1962 sammen med Stan Lee, der nok er den mest kendte tegneserie-forfatter fra Marvel Comics, introducerede hele verden til Peter Parker. En person, som de fleste nok bedre kender i skikkelsen som den spindelvævs-skydende Spider-Man.

Året efter var han også med til at skabe den mystiske figur Doctor Strange, der både besidder fantastiske atletiske færdigheder samt stor magiske evner.

Begge figurer er senere blevet portrætteret i et utal af spille- og tegnefilm, men selvom filmene har haft stort opsatte premiereaftener, deltog Ditko aldrig i festlighederne og levede et yderst tilbagetrukket liv. Derfor findes der heller ikke særlig mange offentlige billeder af ham.

Steve Ditko blev fundet død fredag 29. juni i sin lejlighed i New York. Han blev 90 år gammel. Her ses han på et lidt ældre foto. Foto: All Over
Steve Ditko blev fundet død fredag 29. juni i sin lejlighed i New York. Han blev 90 år gammel. Her ses han på et lidt ældre foto. Foto: All Over
 

På Twitter flyder det med hyldester til nu afdøde Steve Ditko.

Instruktør og manuskriptforfatter Edgar Wright skriver blandt andet, at Ditko 'var indflydelsesrig på utallige planer.'

Den mexicanske filminstruktør Guillerme del Toro giver også sit sidste farvel til Ditko med opslaget her.

Skaberen af tv-programmet Troldspejlet, Jakob Stegelmann deler også den triste nyhed om Steve Ditkos død.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Anders Borup Sørensen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen