Ild i klædeskab: Mand uden tøj pågrebet

En halvnøgen mand blev natten til lørdag pågrebet af politiet, fordi han var uønsket på et hotel i Aalborg

For en 20-årig mand gik J-dag over gevind, da han endte med at blive pågrebet af politiet på Hotel Phønix i Aalborg natten til lørdag.

Hotellet havde tilkaldt politiet, fordi manden var påvirket og kun var iført underbukser. Det fortæller vagtchef ved Nordjyllands Politi Mads Hessellund til Ekstra Bladet.

- Vi fik anmeldelsen klokken 3.56 og sendte en patrulje til hotellet, siger Mads Hessellund.

- Han var tydeligt påvirket af noget, da vi traf ham, siger han.

Brandstiftelse
Da politiet pågreb den 20-årige, fortalte han dem, at han havde sat ild til noget tøj i sit klædeskab derhjemme.

- Så vi kørte ud til hans adresse på Tiendeladen, og ganske rigtigt var der røg i hans lejlighed, fortæller Mads Hessellund.

- Men den havde heldigvis ikke bredt sig, siger han.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere