Indbrudstyv tiltalt: Brød ind hos kvinde i kørestol og skar hendes hånd af

Anklager beskylder 33-årige Stephen Brisbane for at have skåret 62-årig kvindes hånd af med en kniv for at stjæle hendes ring

Sandra McGowan blev væltet omkuld, mistede bevidstheden og fik sin højre hånd skåret af, da Stephen Brisbane brød ind hos hende, lyder politiets tiltale.
Sandra McGowan blev væltet omkuld, mistede bevidstheden og fik sin højre hånd skåret af, da Stephen Brisbane brød ind hos hende, lyder politiets tiltale.

33-årige britiske Stephen Brisbane var forleden i retten i skotske Glasgow, hvor han er sigtet i en makaber sag.

I retten har anklagerne beskrevet, hvordan han angiveligt skulle være dukket uinviteret op hos Sandra McGowan – en 62-årig kørestolsbruger fra Dundee – 14. februar.

Det skriver blandt andre Daily Record og Daily Mail.

I hjemmet skulle Stephen Brisbane blandt andet have stjålet en mobiltelefon, hvorefter han ifølge sigtelsen overfaldt Sandra McGowan, så hun faldt ud af sin kørestol.

Herefter tog han ifølge sagens anklagere fat i hendes håndled og 'adskilte hendes hånd fra hendes krop med en kniv'. Sandra McGowan besvimede angiveligt, mens den 33-årige 'fjernede hendes højre hånd' og 'stjal hendes ring'.

Han er nu sigtet for at have overfaldet kvinden og påført hende alvorlige skader og skamferet hende permanent. Han er desuden sigtet for at have udsat kvinden for livsfare, fordi han ikke ringede efter hjælp til Sandra McGowan, der har været bundet til en kørestol siden hun havde et hjerteanfald.

Stephen Brisbane blev anholdt 15. februar og er blevet mentalundersøgt inden sagen kom for retten. Han har endnu ikke erkendt sig hverken skyldig eller uskyldig nogen af forholdene. Sagen fortsætter i retten i Glasgow.

I nabolandet England  gik det hårdt ud over 90-årige Iris, da en mand brød ind, slog hende i hovedet og efterlod hende i livsfare. Nu har familien og politiet delt de voldsomme billeder af hendes forfatning.

Mest læste
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Steffan Kærulf Frandsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen