Indbrudstyve mistænkt for at torturere hund med glødende cigaretter

I forbindelse med et indbrud i Malmø blev en hund angiveligt brændt og pint med glødende cigaretter

Politiet i Malmø har fået en anmeldelse omkring nogle indbrudstyve, der har tortureret en hund med glødende cigaretter. (Foto: Colourbox)
Politiet i Malmø har fået en anmeldelse omkring nogle indbrudstyve, der har tortureret en hund med glødende cigaretter. (Foto: Colourbox)

I starten af dette år blev et ældre ægtepar i det vestlige Malmø udsat for et indbrud. I forbindelse med indbruddet blev der stjålet værdifulde smykker for adskillige tusinde kroner. Parrets hund blev oven i købet i forbindelse med tyveriet formentligt udsat for groft dyreplageri, da indbrudstyvene mistænkes for at have brændt og pint hunden med glødende cigaretter.

Det skriver flere svenske medier heriblandt Aftonbladet, Expressen  og Lokaltidningen Malmö

- Der skal være fundet mindst to brændemærker på hundens mave, som vi mistænker er lavet med glødende cigaretter, siger Eva-Gun Westford, der er talsperson for politiet i Malmø.

På hundens mave fandt man mindst to brændemærker, der angiveligt er lavet med glødende cigaretter. (Foto: Colourbox)
På hundens mave fandt man mindst to brændemærker, der angiveligt er lavet med glødende cigaretter. (Foto: Colourbox)
 

Den grusomme hændelse fandt sted den 4. januar i år i nærheden af bydelen Bellevue i Malmø. Ukendte gerningsmænd brød et vindue op ind til lejligheden. Her 'støvsugede' indbrudstyvene parrets lejlighed for værdifulde smykker til en værdi af hele 100.000 svenske kroner.

- Da indbruddet i første omgang blev anmeldt havde ægteparret ingen anelse om, hvad der var sket med hunden. De opdagede først senere, at deres hund var blevet udsat for groft dyreplageri i forbindelse med indbruddet. Og det har ægtemanden i familien nu anmeldt til politiet, fortæller talspersonen Eva-Gun Westford.

Det er ifølge politiet uvist, hvordan hunden har det i dag, og det vides heller ikke, om hunden blev behandlet for sine skader.

Indbrudstyvene er ikke blevet anholdt endnu.

1 af 2 På hundens mave fandt man mindst to brændemærker, der angiveligt er lavet med glødende cigaretter. (Foto: Colourbox)
2 af 2 Politiet i Malmø har fået en anmeldelse omkring nogle indbrudstyve, der har tortureret en hund med glødende cigaretter. (Foto: Colourbox)

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere