Indsatsleder om Nakskov-brand: Sådan kæmpede vi for børnene

Indsatsleder Mads Dalgaard fortæller, hvordan brandfolk kæmpede mod flammerne, der kostede en voksen og fire børn livet i Nakskov

Indsatsleder Mads Dalgaard var den første mand på stedet ved den tragiske dødsbrand, der fredag kostede i alt fem mennesker livet i Nakskov. (Foto: Per Rasmussen)
Indsatsleder Mads Dalgaard var den første mand på stedet ved den tragiske dødsbrand, der fredag kostede i alt fem mennesker livet i Nakskov. (Foto: Per Rasmussen)

Det var en af de meldinger, der giver en klump i halsen, der indløb til Lolland-Falsters Brandvæsen i fredags klokken 22.17. Brand i et hus i Nakskov, hvor der formentlig var to børn på 1. sal.

Indsatsleder Mads Dalgaard hopper i tøjet og er af sted på 45 sekunder.

To minutter og 30 sekunder efter alarmopkaldet er indsatslederen fremme ved huset på Mosevej som den første.

Ude på vejen møder han to personer, hvor den ene - en mand - er meget oprevet. Manden råber, at der er mennesker inde i huset.

Mads Dalgaard tilkalder endnu et slukningshold af brandfolk, da ilden er voldsom.

På Facebook har næsten 2.500 personer meldt sig ind i gruppen: 'Indsamling, til de efterladte, efter den tragiske brand i nakskov.', hvor igennem der tirsdag aften var samlet mere end 55.000 kroner ind til de efterladte (Foto: Per Rasmussen) 112 - 3. feb. 2015 - kl. 23:54 Nakskov-brandmand taler ud: Det værste jeg har set

To hold røgdykkere går ind ad hoveddøren og ind i entreen fem minutter efter det oprindelige alarmopkald.

- Der er kun en smule brand i stueetagen, men trappen til 1. sal er allerede brændt lidt væk. Vi må derfor få en stige ind, som vi kravler op ad til 1. sal, siger Mads Dalgaard til Ekstra Bladet.


Sådan så det ud, da de fem ofre blev mindet (video: Per Rasmussen)

1. sal overtændt
Røgdykkerne melder til indsatslederen, at 1. sal er overtændt. De kan kun gennemsøge få rum og skabe i håb om at finde overlevende.

På Facebook har næsten 2.500 personer meldt sig ind i gruppen: 'Indsamling, til de efterladte, efter den tragiske brand i nakskov.', hvor igennem der tirsdag aften var samlet mere end 55.000 kroner ind til de efterladte (Foto: Per Rasmussen) 112 - 3. feb. 2015 - kl. 20:03 Hele Norden samler ind til Nakskov-ofrenes familier

Det andet hold brandfolk ankommer og går i gang med at sikre, at ilden ikke spreder sig til nabohusene.

Røgdykkerne på 1. sal må give op og gå ned uden mennesker i armene.

Det andet slukningshold slår derefter hul i taget, så der ikke opstår en eksplosionsbrand på grund af de høje temperaturer.

- Politiet har fået flere oplysninger, og de kommer og fortæller mig, at der muligvis er flere personer end først antaget på 1. sal. Der kunne være tale om en voksen og to børn yderligere, fortæller Mads Dalgaard.

Kan intet stille op
På trods af den tragiske melding fra politiet kan brandfolkene intet stille op. En time efter alarmopkaldet må de erkende, at de intet kan gøre for personerne på 1. sal, som formentlig er døde på dette tidspunkt.

Krimi Det bankede på døren midt om natten

Da branden er slukket skal indsatslederen, to holdledere, 18 brandmænd og tre frivillige til en såkaldt debriefing. Både fagligt af indsatsen og med en krisepsykolog, for at tage hånd om brandfolkenes mentale tilstand efter den tragiske oplevelse.

Se også: Brandmysterium: Årsag til dødsbrand fortsat ukendt

Det er fortsat et mysterium, hvordan en brand kunne starte og brede sig så hurtigt i et hus i Nakskov i fredags, at fem mennesker stod fuldstændig uden chance for at overleve.

Børnene Casper, Freja og deres far Thomas brændte inde sammen med vennerne Tobias og Viktor. Deres far Lars overlevede som den eneste branden.

Tidligere har politiet meldt ud, at der ikke er noget, der peger på en forbrydelse, men brandteknikere har de seneste dage gennemgået huset for at kunne fastslå, hvad der er sker.

(Foto: Per Rasmussen) 112 - 2. feb. 2015 - kl. 11:55 Det kan ofre afsløre om dødsbrand

1 af 4 Huset på Mosevej i Nakskov, efter at brandfolkene havde slukket branden helt.
2 af 4 Blomster, breve og lys ved det nedbrændte hus.
3 af 4 Viktor og Tobias indebrændte i Villa i Nakskov. Her er de sammen med børnenes mor Helle Kristiansen.
4 af 4 Indsatsleder Mads Dalgaard var den første mand på stedet ved den tragiske dødsbrand, der fredag kostede i alt fem mennesker livet i Nakskov. (Foto: Per Rasmussen)

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere