Indsatsleder skulle aflevere sit barn: Anholdt morgenstiv mor

En indsatsleder fik, da han skulle aflevere sit barn i skole, også stoppet en spritbilist

Det kunne have udviklet sig til en tragisk morgen, da en indsatsleder skulle aflevere sit barn i skole.

Her fik han nemlig også stoppet en 48-årig, kvindelig bilist, der netop havde afleveret sit barn klokken 07.53 torsdag morgen. Hun slingrede noget voldsomt og var også tæt på at køre ind i indsatslederen, hvorfor han valgte at køre efter hende, skriver Beredskabsinfo.

Kvinden vekslede meget i fart og kørte ind over midterrabatten, hvor indsatslederen valgte at stoppe hende og tilkalde en patruljevogn. Kvinden blev anholdt og sigtet for spirituskørsel. Hendes promille gjorde, at hun derudover fik inddraget sin førerret og beslaglagt sin bil.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere