Ingen tog over Storebælt resten af døgnet

Der er indsat togbusser, men der er forlænget rejsetid

Banedanmark oplyser til Ekstra Bladet, at dele af taget af en godsvogn med øl ifølge deres meldinger ramte toget, der derfor forulykkede. Producer: Martin Lorentsen

Ved du noget, eller var du selv til stede, så tip os på sms/mms 1224 (alm. takst) eller skriv mail til 1224@eb.dk.

Der kører ingen tog over Storebælt resten af døgnet.

Det oplyser Banedanmark på Twitter.

Den har været lammet, siden en alvorlig ulykke onsdag morgen skete på Storebæltsbroen.

Seks togpassagerer blev dræbt og 16 såret, da et lyntog mod Sjælland passerede et modkørende godstog.

Foto: Tim K. Jensen/Ritzau Scanpix 112 - 2. jan. 2019 - kl. 11:15 Politi bekræfter: Seks dræbte og 16 sårede

Ifølge Havarikommissionen blæste en trailer fra godstoget af, og man vurderer, at det førte til ulykken.

- Toget har påkørt godset, og det har i den forbindelse givet væsentlig skade på toget, sagde politiinspektør ved Fyns Politi Lars Bramhøj tidligere onsdag på et pressemøde.

Forlænget rejsetid
Trods indstillingen af togtrafikken kan rejsende godt komme over Storebælt.

Der er indsat togbusser i begge retninger mellem Nyborg og Korsør.

Da broen har været lukket hele morgenen, er der stadig tæt trafik og kødannelser, hvilket giver forlænget rejsetid mellem landsdelene, oplyser DSB på sin hjemmeside.

Godstoget fyldt med øl fra Carlsberg havde tilladelse til at køre over Storebæltsbroen i morges. Foto: Michael Bager/Ritzau Scanpix 112 - 2. jan. 2019 - kl. 11:32 Derfor fik øl-toget lov til at køre over broen

Togene mellem landsdelene kører i øjeblikket kun til og fra henholdsvis Korsør og Nyborg således:

  • InterCitytogene fra/til Aarhus H kører kun mellem Aarhus og Fredericia samt mellem Korsør og Cph Lufthavn.
  • InterCitytogene fra/til Esbjerg kører kun mellem Esbjerg og Nyborg samt mellem Korsør og Østerport.
  • Lyntogene kører kun mellem Aarhus H og Odense.

Banedanmark håber på atter at kunne åbne for togdriften torsdag. DSB's forsigtige bud på, hvornår togene igen kører, er tidligt torsdag morgen klokken 04.

Foto: Tim K. Jensen/Ritzau Scanpix 112 - 2. jan. 2019 - kl. 12:40 Godstog i dødsulykke kørte med tomme flasker fra Carlsberg

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere