Interesseorganisation: Meld din ven til politiet

Snup bilnøglen, lad personen overnatte eller ring til politiet. Sådan lyder nogle af rådene fra den administrerende direktør for Rådet for Sikker Trafik, hvis man vil forhindre en fuld ven i at køre hjem

Foto: Joachim Adrian
Foto: Joachim Adrian

Natten til lørdag satte en 55-årig mand sig bag rattet i sin traktor. Hans promille målte politiet til 2,35.

Han kørte afsted fra en fest i den midtjyske by Sunds, selvom festens gæster havde forsøgt at tale ham fra det. De endte derfor med at ringe til politiet, der kunne stoppe den berusede traktorfører.

Ifølge Mogens Kjærgaard Møller, som er Administrerende direktør for Rådet for Sikker Trafik, lyder det som om, at gæsterne har gjort det helt rigtige.

- Kan man ikke stoppe folk, og de alligevel sætter sig ud i bilen, så må man ringe til politiet og sørge for, at det ikke sker igen. Hvis folk har tilbagevendende problemer på grund af for eksempel alkoholisme, så kan man sikre, at de fremover ikke kommer ud at køre i deres egen køretøj, når de er påvirkede af spiritus, siger han.

Se også: Spritstiv hjem fra fest i traktor: Anmeldt af sine venner

Især i sommermånederne kan det gå galt, siger den administrerende direktør. Pludselig havner man til en spontan grillaften, hvor man deler en flaske hvidvin med gode venner. Selvom man faktisk havde tænkt sig at køre hjem i bil.

Mogens Kjærgaard Møller foreslår, at hvis det sker, kan man som vært, familie eller venner sørge for spørge personen, om han ikke skulle lade være med at køre.

Man kan også sørge for at den pågældende kan overnatte, tage deres bilnøgle eller køre dem hjem, hvis man ikke selv har drukket, råder han. Og det plejer at være effektivt.

- Når der står en person alene over for seks gode venner, der alle står og siger: 'Du skal ikke ud at køre,' så betyder det ofte, at man accepterer det, siger den administrerende direktør.

Tilskadekomne og dræbt i spiritusuheld

Dødstal i trafikken med spiritus involveret

Tilskadekomne og dræbte i spiritusuheld
 2014201520162017
Dræbte    
Hele landet    
Mænd    
0-17 år0000
18-24 år3556
25-44 år17101314
45-64 år9758
65 år og derover2002
Kvinder    
0-17 år1001
18-24 år2040
25-44 år0212
45-64 år1222
65 år og derover2101

 

Mordvåben på fire hjul
Desværre er det ikke alle, der tager det pænt, når deres venner snupper deres bilnøgle eller fortæller dem, at de har drukket for meget til at køre hjem.

- Det kan godt være, vedkommende bliver vred over, at man tog nøglerne. Men de fleste kan godt se, når tågerne har lagt sig, at det var en god idé.

Ifølge Mogens Kjærgaard Møller, skal man som ven ikke lade sig gå på af, at de måske bliver vrede. Det vigtigste er at sørge for, at de ikke kører i beruset tilstand.

Se også: Landmands-druk: Kørte traktor med promille på 2,35

- Hvis der er en, der bliver sur, så lad ham eller hende om det. Så kan de køre nok så glade, men den potentielle risiko for at påføre skade på andre, kan slet ikke sammenlignes med den smule sul i livet. Den pris må man være villig til at betale, da den anden pris er noget højere, siger han og fortsætter:

- Når man sætter sig i et køretøj, når man er beruset, så er det et potentielt kørende mordvåben på fire hjul.

Ifølge Rådet for Sikker Trafik er det bedre at ringe til politiet og anmelde din ven, fremfor at lade vennen kører afsted med en promille. Foto: Polfoto
Ifølge Rådet for Sikker Trafik er det bedre at ringe til politiet og anmelde din ven, fremfor at lade vennen kører afsted med en promille. Foto: Polfoto
 

Det kan forebygges
Ifølge den administrerende direktør for Rådet for Sikker Trafik et det et fælles ansvar at sørge for, at ens venner ikke kører fulde rundt i trafikken.

Holder man selv fest, råder han til, at man som værter tænker på, at nogen har til hensigt at køre hjem fra.

Se også: 57-årig kvinde er dræbt i sammenstød med beruset bilist

- Man skal sikre sig, at folk kan komme hjem på en ordentlig måde. Værterne skal huske på, at det er en god idé at sørge for et alternativ til dem, der tager ansvaret og holder sig ædru for at køre hjem. Så kan man lave dem nogle spændende, alkoholfrie drinks, så de også får lidt af en fest, siger Mogens Kjærgaard Møller.

På den måde kan man som vært forebygge, at en gæst sætter sig ud i bilen og er til fare for sig selv og andre.

- Det ville være forfærdeligt, hvis man var vært og bare så til og sendte en gæst hjem, der på vejen hjem kører en anden ned. Det er selvfølgelig ubærligt for den familie, det går udover, men også svært for værtsskabet, der ikke forhindrede det, siger han.