International operation: Smuglede kokain i privatfly

Mens danske myndigheder efterforsker kokainsag med rødder i Albanien, er et albansk netværk blevet afsløret internationalt

Billeder af den enorme fangst er blevet offentliggjort. Video: Europol

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. SMS-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

Verden over er et albansk netværk i disse dage ved at blive afsløret som bagmænd bag massiv smugling af kokain over hele verden. Også i Danmark.

Og de kriminelle har tilsyneladende penge nok til i bedste Pablo Escobar-stil at smugle stofferne ved hjælp af privatfly.

Det afslører Europol i en pressemeddelelse, hvori det lyder, at 16 er blevet arresteret i 'Operation Familia', der har ført til beslaglæggelse af et ton kokain og to millioner euro i kontanter svarende til cirka 15 millioner kroner.

Operationen har haft rod i Kroatien, hvor specialanklageren har samarbejdet med myndigheder verden over. Fem er anholdt i Asien, mens 11 er anholdt i Europa.

Sagen er aktuel i Danmark, hvor politiet har optrævlet, hvad der ifølge Weekendavisen kan gå hen og blive en af danmarkshistoriens største narkosager. Sagen går under Operation Goldfinger, og 18 personer står anklaget i sagen, hvor det kriminelle netværk ifølge politiet har smuglet 1600 kilo kokain ind i Danmark til en samlet markedsværdi på godt én milliard kroner. Bagmændene har ifølge myndighederne rødder i Albanien netop som i den internationale sag. Sagen føres for lukkede døre, mens efterforskningen pågår.

I den internationale sag er netværket mistænkt for at have smuglet kokain fra Sydamerika til Europa ved hjælp af privatfly. Blandt andet er en mistænkt blevet anholdt i Schweiz, mens en indsmugling af 600 kilo kokain blev planlagt med brug af privatfly.

Ud over de 600 kilo kokain i Schweiz er 421 kilo blevet beslaglagt i Hongkong, mens millionerne er beslaglagt i Kroatien, Tjekkiet, Serbien, Slovenien og Schweiz.

Operationen er kørt på tværs af myndigheder i Europa, Asien og Sydamerika.

De anholdte brugte privatfly til at smugle kokain. Foto: Europol
De anholdte brugte privatfly til at smugle kokain. Foto: Europol

Her ligger én million euro, som er beslaglagt af Europol. Foto: Europol
Her ligger én million euro, som er beslaglagt af Europol. Foto: Europol

Beslaglagte ting. Foto: Europol
Beslaglagte ting. Foto: Europol

Beslaglagte ting. Foto: Europol
Beslaglagte ting. Foto: Europol

Beslaglagte ting. Foto: Europol
Beslaglagte ting. Foto: Europol

Beslaglagte ting. Foto: Europol
Beslaglagte ting. Foto: Europol

Beslaglagte ting. Foto: Europol
Beslaglagte ting. Foto: Europol

Beslaglagte ting. Foto: Europol
Beslaglagte ting. Foto: Europol

Beslaglagte ting. Foto: Europol
Beslaglagte ting. Foto: Europol

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere