Interpol-eftersøgt svindler hoppede i journalisters datingfælde

Han skylder den danske stat 6,2 millioner kroner og er efterlyst via Interpol. Dansk tv-hold fik kontakt til ham via datingsite

Den tidligere politimand Kristian Bech, finder interpol eftersøgt svindler via datetingsite.

Lidt research på internettet og en falsk datingprofil. Det var hvad der skulle til for, at komme i kontakt med den dansk-chilenske svindler Pablo Cardemil, der er eftersøgt i hele verden via Interpol.

112 - 1. sep. 2015 - kl. 13:30 Interpol-eftersøgt stadig på fri fod efter 24 år

Siden 2011 har den dansk-chilenske Pablo Cardemil været efterlyst via Interpol. Han er anklaget for skatte og moms-svindel og i dag skylder han den danske statskasse 6,2 millioner kroner.

I mere end 4 år har politiet i hele verden ledt efter Pablo Cardemil, men det var først da et tv-hold fra Kanal 5, med den tidligere politimand Kristian Bech i spidsen, gik ind i jagten, at der blev skabt kontakt til svindleren.

I programserien 'Eftersøgt' leder Kristian Bech efter en række kriminelle der er eftersøgt af dansk politi via Interpol. I jagten efter Pablo Cardemil går turen først til Panama, hvor Kristian Bech tyer til netdating, for at få kontakt til den eftersøgte svindler.

112 - 26. aug. 2015 - kl. 10:17 Pædofil interpol-eftersøgt blev fundet af tv-hold

Kristian Bech finder frem til en bruger på et datingsite, der har billeder af Pablo Cardemil, men som benytter et andet navn. Med en falsk datingprofil, skriver Kristian Bech til den formodede Pablo Cardemil, som viser sig at være den interpol-eftersøgte svindler.

Via datingprofilen oplyser Pablo Cardemil bl.a. at han ikke længere befinder sig i Panama, men nu er flyttet hjem til hans hjemland Chile.

Tv-holdet og Kristian Bech fortsætter deres søgen i Chile. Om de finder Pablo Cardemil, og får ham overtalt til at tage hjem til Danmark og tage sin straf, kan du se onsdag kl. 21.00 på Kanal 5.