Iran fordømmer massemorder

Massemorderen fra München stammer fra Iran, men nu tager hjemlandet skarp afstand fra hans handlinger

Her skyder gerningsmanden fra München foran McDonalds. Bemærk: Videoen kan virke voldsom

Det var en 18-årig mand med iranske rødder, der fredag aften myrdede ni personer ved indkøbscentret Olympia i München. Nu tager hans hjemland Iran afstand til ham og fordømmer hans handlinger.

Det skriver The Guardian.

Det er Bahram Ghasemi, talsmand for landets udenrigsminister, der over for det iranske nyhedsbureau IRNA fordømmer 'drabene på uskyldige og forsvarsløse mennesker'.

(Foto: AP) 112 - 23. jul. 2016 - kl. 06:08 OVERBLIK: Massakren i München time for time

Han lægger vægt på, at Irans solidaritet er ved den Tysklands regering og befolkning. Derudover mener han, at den sådanne handlinger skal udryddes med en 'nådeløs og omfattende kamp'.

Hvad siger Merkel?
Den iranske udmelding kommer i kølevandet af en tysk undren over, at kansler Angela Merkel endnu ikke har udtalt sig om det blodige angreb.

Ifølge det tyske medie Focus er hun på ferie, og heller ikke hendes talsmand Steffen Seibert har givet lyd fra sig. Den tyske indenrigsminister Thomas de Maizière var lige landet i New York, da han hørte om drabene i München. Det fik ham til at afbryde sin private ferie og i stedet flyve tilbage til Tyskland.

Focus skriver samtidig, at Merkels manglende kommentar har resulteret i, at flere tyske Twitter-brugere er forarget over kansleren.

112 - 23. jul. 2016 - kl. 08:36 Tyskerne undrer sig: Merkel tavs efter massedrab

Angela Merkel skal lørdag formiddag mødes med sin stabschef og indenrigsminister for at vende situationen, skriver The Guardian.

Ren straffeattest
Den 18-årige mand havde sammen med sine forældre boet i storbyen i to år, og en nabo beskriver ham som 'en rolig type'. Politiet har samtidig offentliggjort, at den 18-årige forud for massakren havde en ren straffeattest.

(Foto: AP) 112 - 23. jul. 2016 - kl. 06:15 Ni dræbt ved tysk indkøbscenter: Gerningsmand havde ren straffeattest

Gerningsmanden blev efterfølgende fundet død et stykke fra indkøbscentret, og ifølge tysk politi er der tale om selvmord. Politiet kender endnu ikke gerningsmandens motiv.

Inden den 18-årige skød sig selv, hørte beboere han råbe: - Er I tilfredse nu? Jeg er tysker!

En specialenhed fra tysk politi stormede fredag den lejlighed, hvor den mistænkte gerningsmand boede med sine forældre. (Foto: AP) 112 - 23. jul. 2016 - kl. 07:34 Nabo til gerningsmand: Han var en rolig type

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere