Iran: Olietanker ramt af eksplosion

Det iranske nyhedsbureau Isna siger, at der er tale om et raketangreb

Foto: Irib News
Foto: Irib News

Et iransk olietankskib er fredag morgen brudt i brand.

Det melder nyhedsbureauerne Reuters og AP.

Der er tale om olieskibet Sinopa, som har lækket olie i Det Røde Hav tæt på havnebyen Jeddah i Saudi Arabien.

- To missiler ramte skibets skrog to forskellige steder. Det skete nær havnebyen i Saudi-Arabien, hedder det i rapporten fra iransk tv.

Tv-stationen henviser til kilder i Det Nationale Iranske Olieselskab (Nioc), som ejer tankskibet.

Alle besætningsmedlemmer om bord på det iranske skib er i sikkerhed, rapporterer iranske medier.

- Ingen medlemmer af besætningen kom noget til ved eksplosionen. Situationen er under kontrol, skriver nyhedsbureauet Nour, som er tæt knyttet til Revolutionsgarden.

Al Jazeera skriver, at der er tale om en eksplosion. 

Det skriver det iranske nyhedsbureau Isna også, oplyser nyhedsbureauet Reuters tidligt fredag morgen dansk tid.

Det iranske nyhedsbureau mener, at der er tale om en terrorangreb, hvor to raketter formentlig har ramt skibet.

Ifølge mediet er tankskibet ejet af et iranske olieselskab National Iranian Oil Company, NIOC. Årsagen til den mulige eksplosionen og de nærmere omstændigheder er fortsat ukendte.  Ifølge selskabet har man sat en stopper for olielækagen ved 9-tide dansk tid. 

Der er ikke meldinger om tilskadekomne.

Olieselskabet meddeler selv, at deres skib er blevet ramt af et raketangreb. Fredagens brand på en olietanker i Hormuzstrædet er seneste eksempel på en eskalerende konflikt i regionen.

Fredagens eksplosion har allerede haft en effekt på oliepriserne. De er således steget to procent, skriver Reuters.

Det ser voldsomt ud på Aramcos olieanlæg, men myndighederne i Saudi-Arabien er tavse. Foto: Ritzaun Scanpix 112 - 15. sep. 2019 - kl. 06:39 USA beskylder Iran for at stå bag angreb på saudisk olieanlæg

Det ser voldsomt ud på Aramcos olieanlæg, men myndighederne i Saudi-Arabien er tavse. Foto: Ritzaun Scanpix 112 - 14. sep. 2019 - kl. 06:46 Verdens største olieselskab i flammer efter drone-angreb

Anspændt situation
Spændingerne er for alvor blusset op, efter to olieraffinaderier 14. september blev angrebet i Saudi Arabien. Siden har både Iran og kongedømmet været i højeste alarmberedskab.

(Artiklen fortsætter efter videoen)

Hvad var det, der skete med Saudi Arabiens oliefabrik? Få et hurtigt overblik. Video: AP.

Fredagens eksplosionen skal have forårsaget store skader og et omfattende oliespild i Det Røde Hav, oplyser unavngivne kilder til Isna. Den amerikanske flåde oplyser, at de er bekendt med situationen ud for Saudi Arabiens kyst fredag morgen.

Tankskibet befinder sig cirka 60 kilometer ud fra Jeddah, som ligger i den vestlige del af landet ud mod Det Røde Hav.

Saudiarabiske myndigheder har ikke umiddelbart kommenteret hændelsen, som kan forværre det i forvejen spændte forhold mellem de to regionale stormagtssrivaler.

USA har tidligere i år anklaget Iran for at have angrebet tankskib i nærheden af Hormuzstrædet.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere