Irsk bandekrig fortsætter: Mand henrettet ved højlys dag

Offeret var medlem af familie involveret i verserende bandekonflikt. Advarsel: Videoen herunder kan forekomme voldsom

Et overvågningskamera filmede hvordan Gareth Hutch blev skuddræbt af to maskerede på en parkeringsplads ved højlys dag. Advarsel: Videoen kan virke voldsom.

Gareth Hutch, der tirsdag blev skuddræbt med koldt blod i Dublin, er angiveligt det syvende offer i en verserende bandekrig mellem to irske gangsterfamilier, beretter Irish Mirror.

Den dræbte var medlem af Hutch-familien, der ifølge det irske medie er i åben krig med den berygtede Kinahan-familie. Begge familier er angiveligt store spillere på narkomarkedet, og har udkæmpet en blodig krig siden september 2015, hvor det højtstående medlem af Hutch-familien, Gary Hutch blev skuddræbt i Spanien.

Det skyderi, som brød ud under indvejningen til et boksestævne i februar 2016 og kostede en person livet, havde ifølge Irish Mirror også relationer til konflikten mellem de to familier. Skyderiet ledte til et hævndrab få dage senere.

Under indvejningen til et boksestævne i Dublin i februar måned, blev der pludselig åbnet ild. Se den dramatiske hændelse her.

112 - 5. feb. 2016 - kl. 19:29 Drama til bokse-indvejning: Én skuddræbt - flere såret

Se også: Mand dræbt i Dublin: Politi mistænker hævn-motiv

Ifølge Irish Mirror frygtede Gareth Hutch at blive næste offer i konflikten, og han havde 24 timer inden sin død skrevet et brev til myndighederne, hvor han bad om hjælp til beskyttelse.

Indtil videre er en 29-årig mand anholdt og varetægtsfængslet for skyderiet.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere