Iskold: Ekspedient trækker kniv mod knivrøver

Ekspedienten trak sin egen kniv og tog kampen op med røveren

Se den dramatiske knivkamp her.

En butiksekspedient i den amerikanske by Fall River, Massachusets udviste ikke den typiske reaktion, da han søndag blev udsat for et knivrøveri i arbejdstiden.

I overvågningsvideoen fra butikken man man se hvordan gerningsmanden svinger vildt med sin kniv, men i bedste 'Crocodile Dundee'-stil finder ekspedienten en større kniv under disken og kæmper tilbage. Se videoen over artiklen.

- Jeg troede han ville dræbe mig. Derfor forsvarede jeg mig selv. Det var derfor. Jeg gjorde ham bare bange, fortalte ekspedienten, der ikke vil have sit navn frem, efterfølgende til lokalmediet WCVB.

Knivkampen sluttede mirakuløst uden nogen tilskadekomne.

På et tidspunkt taber gerningsmanden sin kniv, hvorefter han vælger at smide en dåse majs efter ekspedienten.

Kampen sluttede uden for kameraets synsfelt ved indgangen til forretningen, hvor ekspedienten kastede både kniv og cirka 300 dollar efter gerningsmanden.

Røveren flygtede derefter til fods og efterlod sin cykel ved forretningen.

- Det kommer bag på mig, sagde ekspedienten efterfølgende.

- Det var i dagtimerne, ved 9.30-10-tiden. Nogen sprang op på min disk, tog kniven frem og mine penge.

Politiet leder stadig efter gerningsmanden.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere