Italiensk politi: Anholder farlig mafia-boss efter tyve års jagt

Snuppet i sengen med pistol og kvinde ved sin side: Mafiabossen var den næst-mest jagede mand i Italien

Italiensk politi har netop gjort af en deres helt store fangster. De har fanget den eftersøgte mafia-boss og morder, Ernesto Fazzalari, som har været ikke mindre end tyve år på flugt fra politi og fængsels-tremmer.

Den sovende gangster var bevæbnet med en pistol og to fulde magasiner, men han fik ifølge politiet ikke tid til at bruge pistol, før han var overmandet.

En højtstående italiensk politimand, Lorenzo Falferi, betegner den nu arresterede mafia-boss som den næst-mest eftersøgte kriminelle person i Italien. Han var - eller er - boss for Ndrangheta.

Ndrangheta er et af verdens mest farlige og magtfulde kriminelle syndikater.

Den mest eftersøgte person i Italien er for øjeblikket overhovedet for den sicilianske Cosa Nostra, Matteo Messina Denaro, oplyser nyhedsbureauet AP.

Fanget i sengen
Anholdelsen af Ernesto Fazzalari foregik søndag morgen helt uden dramatik i landsbyen Molochio i den sydlige del af Calabrien.

Ernesto Fazzalari lå og snorksov i sin seng, da politiet stormede ind og pågreb manden. Ved hans side lå hans 41-årige kæreste og sov.

Mafabossen er dømt for to mord, pengeafpresning, kidnapning, våbenbesiddelse og for at være medlem af en mafia-organisation. Hertil kommer en lang række andre lovovertrædelser.

-Han er en ubarmhjertig morder, lyder politiets beskrivelse af Fazzalari.

Det er foreløbig uklart, hvad der førte politiet på sporet af den jagede mand.

Minister tilfreds
Den italienske indenrigsminister Angelino Alfano er svært tilfreds med anholdelsen af Ernesto Fazzalari, som han beskriver som 'en af de vigtigste personer på flugt og leder i underverdenen.'

- Anholdelsen viser, at du ikke kan flygte fra retfærdigheden. Sejre som denne opmuntrer os og støtter os i at kæmpe videre mod den organiserede kriminalitet, siger inderigsministeren.

Mafia-bossen er nu ekspederet tilbage til tremmerne. Og hvis alt går efter planen, så skal Ernesto blive der, indtil han dør.

1 af 2 
2 af 2 
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere