Jackeline overlevede flystyrt: - Jeg føler mig velsignet

Alle om bord overlevede, da et fly styrtede ned og brød i brand i det nordlige Mexico

Alle passagerer overlevede flystyrtet. Video: AP

Jackeline Flores skulle med sin datter fra Durango til Mexico City, da Aeromexico-flyet med 103 mennesker om bord styrtede ned i det nordlige Mexico.

Flyet brød i brand, men Jackeline Flores og hendes datter formåede at slippe væk fra flammerne ved at kravle ud af et hul i skroget.

Alle 99 passagerer og fire besætningsmedlemmer overlevede mirakuløst styrtet.

- Jeg føler mig velsignet og takker gud, fortæller Jackeline Flores efterfølgende til en gruppe journalister i Durango.

49 personer er dog blevet såret under flystyrtet og bragt på hospitalet.

Jackeline Flores fortæller ifølge Reuters, at hun så en lille pige, som gik grædende væk fra flyet, fordi hun var blevet forbrændt på benet.

Tv-billeder fra stedet viste, at det forulykkede fly på marken var omgivet af en tyk røg, som rejste sig i en søjle højt over flyet.

Ifølge de lokale myndigheder var det et uvejr med kraftige vindstød, der forårsagede ulykke.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere