Jagter fortsat tredjemand til drab i haveforening

To er allerede anholdt i sagen om overfaldet, der kostede 47-årig svensker livet

Her køres liget efter den 47-årige svensker væk efter, at han var fundet død i kanalen, der ligger parallelt med haveforeningen Vennelyst.
Foto: Kenneth Meyer
Her køres liget efter den 47-årige svensker væk efter, at han var fundet død i kanalen, der ligger parallelt med haveforeningen Vennelyst. Foto: Kenneth Meyer

Ved du noget om sagen så tip os på sms 1224 (alm. takst) eller skriv mail til 1224@eb.dk

Politiet jagter forsat en tredjemand, der menes at have deltaget i et groft, voldeligt overfald, der kostede en 47-årig svensker livet.

- Vi har anholdt to og begge er nu varetægtsfængslet i sagen. Men vi mener stadig, at en tredje deltog i overfaldet, og denne mand leder vi nu efter, siger Jens Møller, chef for afdelingen for organiseret kriminalitet, Københavns Politi.

Ifølge det foreløbige signalement er der tale om en yngre, muskuløs mand af dansk oprindelse.

Her køres den døde svensker væk efter, at han blev fundet druknet i den lille kanal ved siden af haveforeningen.
Foto: Kenneth Meyer 112 - 14. apr. 2017 - kl. 15:19 Svensker fundet druknet ved haveforening: Tæskehold jages

Svenskeren døde den 12. april,  da han sammen med en 32-årig landsmand var trængt ind i et kolonihavehus, der ligger som et af de yderste, i haveforeningen Vennelyst for at overnatte på stedet.

Her blev de opdaget og brutalt mishandlet for deres indtrængen, vurderer politiet.

Begge mændene blev både slået og sparket og desuden blev den 47-årige mishandlet med en tornekæp så han fik indre læsioner.

To mænd er sigtet for grov vold og drab. Foto: Kenneth Meyer Krimi Brutalt overfald: Det var min far, der blev dræbt i kolonihaven

Overfaldet endte med, at de begge svenskere blev smidt i en mindre kanal, der løber lige ud for kolonihavehuset. Her lykkedes det den  32-årige at slippe væk, hvor han søgte hjælp og kom på skadestuen.

Dagen efter opsøgte han politiet, hvor svenskeren udpegede gerningsstedet. Her fandt man den 47-årige død i kanalen.

Her køres den døde svensker væk efter, at han blev fundet druknet i den lille kanal ved siden af haveforeningen.
Foto: Kenneth Meyer 112 - 19. apr. 2017 - kl. 08:29 To anholdt for drab på 47-årig i kolonihave

Nogle dage senere blev to unge på 20 og 21 anholdt og sigtet i sagen. Ved et efterfølgende grundlovsforhør blev de varetægtsfængslet. De nægter sig skyldige.

Politiet oplyser, at de sigtede opholdt sig i haveforeningen omkring gerningstidspunktet, hvor de begge deltog i en komsammen og politiet mener, at de tilfældigt har opdaget de to hjemløse svenskere i et af nabohusene.

Mindst den ene af de to sigtede har i følge politiet forbindelse til Pusher Street, hvor han blev anholdt 7. april. Her var han mistænkt for at være med i organisationen bag en af gadens hashboder - det fremgår af sigtelsen mod en af de øvrige, der blev anholdt samme dag.

Se også: Mand døde: Duo fængslet efter frygtelig afstraffelse

Den unge mand blev dog ikke krævet fængslet i forbindelse med Christiania-anholdelsen, men i stedet løsladt.

Politiet betragter foreløbig den 47-årige svenskers død som drab og mener, at de to svenskere i godt ti dage har opholdt sig 'på gaden'. I den forbindelse er svenskerne ved  en episode brudt ind i en lejlighed i indre by for at overnatte der.

- Det andet offer i sagen - den 32-årige - er blevet afhørt og er nu vendt hjem til Sverige, fortæller Jens Møller.

Liget af hans kammerat er endnu ikke ikke frigivet af myndighederne.

En række kilder har fortalt, hvordan haveforeningen i en længere periode har været hjemsøgt af indbrud, forøvet af subsistensløse øst- og centraleuropæere, der er trængt ind i haveforeningens huse, hvor de har overnattet og udøvet hærværk på inventar i kolonihavehusene.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere