Jakob smittet: - Vi er dybt rystede

En TV2-medarbejder er den første dansker, der er smittet med coronavirus. Mandag kom han hjem, onsdag fik han det dårligt, og natten til torsdag fik han beskeden

Coronavirus har nu ramt Danmark. Få det fulde overblik her. Foto: Anthon Unger, Jonas Olufson / Producer: Lasse Brøndal

Jakob Tage Ramlyng er den første dansker, der har fået konstateret coronavirus.

Meldingen fik han lidt efter klokken 02.15 på Roskilde Sygehus. Den kom som noget af et chok, fortæller han i et Facebook-opslag ifølge TV2.

'Vi er selvfølgelig dybt rystede over, at det vi troede var stærkt usandsynligt, nu er vores virkelighed. Min kone og jeg fik noget af et chok i nat klokken 02.15, da en læge fra infektionsmedicinsk på Roskilde Sygehus kunne meddele, at jeg er testet positiv for coronavirus som den første i Danmark.'

'Vi er ved godt mod, selv om er trætte og præget af hovedpine, ondt i halsen og hoste. Det bliver helt uvirkeligt at skulle være spærret inde i to uger, men vi prøver at få det bedste ud af det', skriver Jakob Tage Ramlyng

Måske er det en god idé at booke en vinduesplads på din næste flyrejse. Pr-foto Tips og guides Virus på fly: Her er de sikreste sæder

Den ansatte var i sidste uge altså på skiferie i Chiesa in Valmalenco i regionen Lombardiet i den nordligste del af Italien. Han er nu i karantæne i sit hjem på Sjælland.

'Styrelsen for Patientsikkerhed er i tæt dialog med patienten om de personer, borgeren har været i kontakt med. Arbejdet med kontaktsporing og inddæmning er dermed gået i gang', skriver de videre.

Symptomer på corona

Hvornår skal man undersøges?
Hvis man oplever symptomer som hoste, åndenød og feber, og derudover enten har befundet sig i  områder med mange corona-tilfælde eller har haft kontakt med en person, som kan være smittet af coronavirus, anbefaler Sundhedsstyrelsen, at man undersøges af en læge.

Hvad kan man gøre for at undgå smitte?
Vær opmærksom på Udenrigsministeriets rejsevejledning og lokale myndigheders opdateringer om situationen.

Herudover kan man gøre følgende:

  • Sikre en god håndhygiejne ved at vaske hænder med sæbe ofte og bruge håndsprit
  • Sørge for god fødevarehygiejne
  • Undgå kontakt med både levende og døde dyr på madmarkeder
  • Undgå tæt kontakt med personer, som virker syge (fx personer som hoster)
  • Undersøge forholdene i det lokale sundhedsvæsen
  • Sørge for at hjemrejse i tilfælde af sygdom er dækket af rejseforsikring

Du kan altid få det seneste overblik over antallet af smittede og døde på dette kort, som opdateres løbende

Har det fint
Til Ekstra Bladet oplyser Sundhedsstyrelsens presseteam, at manden har det fint efter omstændighederne.

- Der er indtil videre intet at være nervøs for. Han har det godt og sidder derhjemme i sit hjem, lyder det fra styrelsens pressehold.

I en pressemeddelelse skriver styrelsen videre.

'Sundhedsstyrelsens retningslinjer er blevet fulgt. Stor ros til personalet på Sjællands Universitetshospital i Roskilde for en flot håndtering. Vi har i Sundhedsstyrelsen et stort fokus på sikker håndtering. I vores nye retningslinjer havde vi netop anbefalet muligheden for hjemmeisolation, også af patienter, der er smittede med den nye coronavirus'.

'Hvis man ikke er så syg, at man har behov for sygehusbehandling, så er det faktisk bedst at være hjemme, så man ikke risikerer at sprede smitte på sygehuset, siger direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm.

Familien ikke smittet
TV2-medarbejderen har været på arbejde onsdag, altså før han blev konstateret smittet med virussen.

Både den smittedes søn og kone er allerede blevet testet for virussen. Begge er testet negative.

Se også: Virus tvinger danskere i 14 dages isolation på spansk ferieø

De to danske piger Anna og Lou er sammen med deres bedsteforældre i karantæne på et hotel på Tenerife. Her ses de sammen med deres far, Tim, og deres hollandske mor, Hélène. Privatfoto Samfund - 26. feb. 2020 - kl. 16:54 Tims døtre er fanget i karantæne

Ændrer ikke risikovurdering
Selvom det første tilfælde af coronavirus nu er konstateret i Danmark, ændrer ikke på den aktuelle risikovurdering, som Statens Serum Institut og Sundhedsstyrelsen udsendte i tirsdags.

Her lyder vurderingen, at der er lav risiko for, at smitten spreder sig til resten af landet.

'Efter udviklingen i Italien over weekenden, havde vi forventet snart at se tilfælde af COVID-19 i Danmark, så vi er ikke overraskede, og vi må forvente at se flere tilfælde i de kommende dage og uger. Men vores strategi er fortsat at inddæmme smittespredning i Danmark.'

'Det gør vi ved hurtigt at diagnosticere COVID-19 og ved at behandle under isolation, samtidig med at vi opsporer og håndterer personer, der har haft tæt kontakt med de smittede, så de kan gå i karantæne', siger Søren Brostrøm, direktør i Sundhedsstyrelsen.

Corona - fakta

Det første tilfælde af Coronavirus blev fundet i den kinesiske by Wuhan i december 2019.

Siden da er mere end 82.000 personer blevet smittet - heraf langt de fleste i Kina. Over 2800 mennesker er indtil videre bekræftet døde af virusset, mens næsten 33.000 er erklærede raske.

Senest har epidemien bredt sig til Italien, hvor flere hundrede mennesker er blevet smittet i den nordlige del af landet, ligesom omkring 1000 mennesker er i corona-karantæne på Tenerife i Spanien. Heraf en del danskere.

Det første danske tilfælde - en TV2 ansat, der havde været på skiferie i Italien - blev bekræftet torsdag.

 

Spreder sig i Europa
I Europa har særligt det nordlige Italien været ramt af det potentielt dødelige coronavirus.

På den spanske ferieø Tenerife er seks danskere i øjeblikket isoleret på spansk hotel i 14 dage på grund af coronavirus.

Styrelsen for Patientsikkerhed er i tæt dialog med den smittede om de personer, som vedkommende har været i kontakt med.

- Arbejdet med kontaktsporing og inddæmning er dermed gået i gang, skriver Sundheds- og Ældreministeriet i pressemeddelelsen.

Folk er bekymrede for ferien, men indtil videre er det kun Kina, myndighederne fraråder unødvendige rejser til. Foto: Ritzau Scanpix Plus Sådan forsikrer du dig mod coronavirus på ferien

Måske er det en god idé at booke en vinduesplads på din næste flyrejse. Pr-foto Tips og guides Virus på fly: Her er de sikreste sæder

OVERBLIK: Virus har spredt sig fra Kina til over 40 lande

Torsdag er den første dansker blevet konstateret smittet med coronavirus.

Globalt er over 82.000 personer blevet smittet med coronavirusset, mens over 32.000 igen er erklæret raske.

Flere end 2800 har mistet livet som følge af udbruddet.

Tilfældene og heraf helbredte fordeler sig over disse lande og regioner:

Europa:

* Italien: 456 smittede, 12 døde og 3 helbredte.

* Tyskland: 27 smittede og 15 helbredte.

* Frankrig: 18 smittede, 2 døde og 11 helbredte.

* Storbritannien: 13 smittede og 8 helbredte.

* Spanien: 13 smittede og 2 helbredte.

* Kroatien: 3 smittede.

* Rusland: 2 smittede og 2 helbredte.

* Østrig: 2 smittede.

* Sverige: 2 smittede.

* Finland: 2 smittede og 1 helbredt.

* Schweiz: 1 smittet.

* Grækenland: 1 smittet.

* Algeriet: 1 smittet.

* Norge: 1 smittet.

* Georgien: 1 smittet.

* Nordmakedonien: 1 smittet.

* Rumænien: 1 smittet.

* Belgien: 1 smittet og 1 helbredt.

* Estland: 1 smittet.

* Danmark: 1 smittet.

Asien:

* Kina: Over 78.400 smittede, flere end 2700 døde og over 32.400 helbredte.

* Sydkorea: 1595 smittede, 12 døde og 22 helbredte.

* Japan: 189 smittede, 3 døde og 22 helbredte.

* Singapore: 93 smittede og 62 helbredte.

* Hongkong: 91 smittede, 2 døde og 24 helbredte.

* Thailand: 40 smittede og 22 helbredte.

* Taiwan: 32 smittede, 1 død og 5 helbredte.

* Malaysia: 22 smittede og 18 helbredte.

* Vietnam: 16 smittede og 16 helbredte.

* Macao: 10 smittede og 7 helbredte.

* Filippinerne: 3 smittede, 1 død og 1 helbredt.

* Indien: 3 smittede og 3 helbredte.

* Cambodja: 1 smittet og 1 helbredt.

* Nepal: 1 smittet og 1 helbredt.

* Sri Lanka: 1 smittet og 1 helbredt.

Oceanien:

* Australien: 22 smittede og 11 helbredte.

Nordamerika:

* USA: 59 smittede og 6 helbredte.

* Canada: 11 smittede og 6 helbredte.

Sydamerika:

* Brasilien: 1 smittet.

Mellemøsten:

* Iran: 139 smittede, 19 døde og 49 helbredte.

* Bahrain: 33 smittede.

* Kuwait: 26 smittede.

* De Forenede Arabiske Emirater: 13 smittede og 4 helbredte.

* Irak: 5 smittede.

* Oman: 4 smittede.

* Pakistan: 2 smittede.

* Libanon: 2 smittede.

* Israel: 2 smittede og 1 helbredt.

* Afghanistan: 1 smittet.

Afrika:

* Egypten: 1 smittet.

* Algeriet: 1 smittet.

Andet:

* Krydstogtskibet 'Diamond Princess': Over 600 smittede og 4 døde.

Kilder: AFP, Reuters, John Hopkins University, Sundheds- og Ældreministeriet.

FAKTA: Corona begynder med forkølelsessymptomer

Natten til torsdag blev det første danske tilfælde af coronasmitte bekræftet. Smitten er fundet hos en dansk mand, der netop er kommet hjem fra skiferie i Norditalien.

Symptomerne på coronasmitte:

* Man kan være smittet uden at få symptomer. Hos de fleste begynder sygdommen med forkølelsessymptomer som snue med næseflåd, nysen og ondt i halsen, eventuelt ledsaget af lettere sygdomsfornemmelse og let feber.

* Oftest følges denne tilstand i løbet af et par dage af tilstoppet næse og hoste.

* I sjældne tilfælde kan coronavirus være årsag til luftvejsinfektioner som falsk strubehoste, bronkitis og lungebetændelse.

* Alvorlig sygdom ses især hos ældre og svækkede personer.

* Smitte overføres ved nys eller host eller indirekte kontakt i form af sekret fra hænder.

* Der er ingen behandling for infektion med coronavirus. Patienter kan hjælpes med medicinsk behandling for at lindre symptomer.

* Der er endnu ingen tilgængelig coronavaccine.

* Generelle anbefalinger for at undgå smitte med virus:

- God håndhygiejne: Håndvask og eventuel hånddesinfektion, hvis hænderne er rene og tørre.

- Undgå kontakt med personer, der har tegn på forkølelse eller luftvejsinfektion.

- Host eller nys i engangslommetørklæde eller ærmet.

Kilde: Sundhedsstyrelsen.