Jalousi ødelagde Daniels liv: Kæresten hældte syre på ham mens han sov

Nu er Daniel blind, og hans ansigt er vansiret

Sådan så Daniel Rotariu ud, før Katie Leong hældt svovlsyre i hovedet på ham. Foto: Privat
Sådan så Daniel Rotariu ud, før Katie Leong hældt svovlsyre i hovedet på ham. Foto: Privat

Natten til 26. juli 2016 blev skæbnevanger for Daniel Rotariu. Mens han lå og sov, valgte hans kæreste nemlig at hælde syre i hovedet på ham. Et overfald, der ikke blot ændrede hans udseende totalt - det efterlod ham også blind.

Det skriver blandt andet BBC.

- Syren tog noget fra mig, som jeg aldrig får igen. Jeg vil aldrig blive den samme igen. Jeg vil aldrig glemme chokket og siden den smerte, jeg følte, da syren brændte min hud. Ej heller hjælpeløsheden ved ikke at kunne få det til at stoppe. Og siden erkendelsen af, at mit liv ville være ændret for altid, forklarer den 31-årige mand til Mirror.

Artiklen fortsætter under billedet...

Svovlsyren efterlod tydelige spor på både Daniel Rotariu og den seng, han lå og sov i. Foto: /SWNS/Ritzau
Svovlsyren efterlod tydelige spor på både Daniel Rotariu og den seng, han lå og sov i. Foto: /SWNS/Ritzau
 

Jalousi
Bag det uhyggelige angreb var den jaloux kæreste, Katie Leong. Parret fra Leicester i Englandhavde havde ofte været oppe og toppes, og Katie Leong havde før kastet kogende vand efter sin kæreste, men den juli-nat i 2016 tog hun altså skridtet videre.

Artiklen fortsætter under billedet...

 

Daniel Rotarius liv bliver aldrig det samme igen. I dag er han blind. Foto: /CATERS/Ritzau
Daniel Rotarius liv bliver aldrig det samme igen. I dag er han blind. Foto: /CATERS/Ritzau

Da den 31-årige mand den nat vågnede på grund af den brændende smerte, troede han i første omgang, Katie Leong havde hældt kogende vand ud over ham. Men det skulle vise sig at være meget værre.

Den 52-årige kvinde havde overhældt ham med svovlsyre. Både hans ansigt og en tredjedel af hans krop var smurt ind i den ætsende syre.

Dømt for mordforsøg
I marts blev Katie Leong dømt for mordforsøg, og hun kan se frem til at tilbringe minimum 17 år bag tremmer. Faktisk er det slet ikke sikkert, hun nogensinde kommer ud igen.

Artiklen fortsætter under billedet...

Den 52-årige kvinde er blevet idømt minimum 17 års fængsel for sin handling. Foto: Leicestershire Police
Den 52-årige kvinde er blevet idømt minimum 17 års fængsel for sin handling. Foto: Leicestershire Police

Siden er det ifølge BBC kommet frem, at hun har en større opsparing liggende. Sammenlagt omtrent 19.000 pund - svarende til omtrent 160.000 kroner. 5. juli blev det afgjort, at disse skal udbetales til Daniel Rotariu som erstatning. En beslutning, hans 52-årige eks-kæreste ikke var tilfreds med:

- Jeg vil understrege, at selvom jeg åbenlyst skal sidde i fængsel længe, har jeg ikke lyst til at være afhængig af min familie, når jeg kommer ud, sagde Katie Leong i retten og fortsatte:

- Jeg har brug for at beholde nogle af pengene selv, til når jeg kommer ud.

Den købte dommeren i retten i Leicester, Nicholas Dean, dog ikke:

- Det er ikke just sådan, det fungerer. Du forærer jo ikke noget væk. Jeg giver dig en ordre om at betale erstatning, fastslog han.

Læs også om Stella, der blev dræbt af sin ekskæreste. Allerede flere måneder inden forudså hun, at det ville ske.

Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jakob Hansen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen