'Jeg slår dig ihjel, hvis du ikke lukker min scooter ud'

24-årig dømt for vold mod ansatte på institution

Retten i Kolding. Foto: Google Maps
Retten i Kolding. Foto: Google Maps

En 24-årig mand er ved retten i Kolding blevet dømt for vold mod to ansatte på den institution i Børkop, hvor han er anbragt.

Det skriver Vejle Amts Folkeblad.

Manden blev dømt efter en hændelse i november sidste år, hvor den 24-årige holdt en skruetrækker mod halsen på en af de ansatte.

- Jeg slår dig ihjel, hvis du ikke lukker min scooter ud, lød truslen fra den vrede mand.

Bed kollegaen
Kort efter bed han en anden ansat i armen, da han kom til stede for at hjælpe.

Ifølge Vejle Amts Folkeblad har den tiltalte en lignende dom i forvejen, hvor han var blevet dømt til fortsat anbringelse på institutionen i en periode på fem år.

Denne gang lød dommen på det samme, nu blot på ubestemt tid.

- Man kan sige, at han blot fortsat skal være, hvor han er nu, andet er der ikke i det, siger anklager Jesper Rubow, der førte sagen i retten, til Vejle Amts Folkeblad.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere