Jernbane-overkørsel var dødsfælde: Bomme stod næsten altid åbne

To blev dræbt i usikret overkørsel ved Sig Station. Nu har Banedanmark nedlagt den

Ulykken skete 19. juni 2018 og ikke 18. juni, som det oplyses i videoen. Video: Christer Holte

En taxichauffør og hans 80-årige kvindelige passager omkom på stedet, da en Fiat Ducato-minibus fra Vinderup Taxi kørte direkte ud foran et Arriva-tog i en usikret overkørsel i Sig ved Varde.

Ulykken skete 19. juni sidste år, og i dag har Havarikommissionens Jernbaneenhed offentliggjort sin rapport om dødsulykken.

Den konkluderer, at ulykken skyldes en menneskelig fejl, fordi taxachaufføren ikke orienterede sig tilstrækkeligt, inden han kørte over sporet.

Men Havarikommissionen siger også, at sikkerheden i den type overkørsler, hvor trafikanterne selv manuelt skal åbne og lukke bommene før og efter passage af sporene, er usikre og helt utidssvarende.

Det kan have medvirket til, at chaufføren troede, det var sikkert at køre over.

Stod stort set altid åbne
Ulykken skete i overkørsel 163, hvor de manuelle bomme stort set altid stod åbne, fordi de lokale trafikanter næsten aldrig lukkede dem efter sig. Og Banedanmark havde ikke personale til daglige tilsyn med bommene.

Lokomotivføreren på Arriva-toget har forklaret, at det snarere var reglen end undtagelsen, at leddene stod åbne, og han kunne faktisk ikke huske, at de nogensinde havde været lukket.

En trist Evald Johansen ved togoverskæringen. Han kendte den dræbte kvinde. 112 - 24. jun. 2018 - kl. 06:36 Togulykken ved Varde: Døden kom på klokkeslæt

Efter dødsulykken nedlagde Banedanmark to af tre usikrede overkørsler på strækningen, 162 og 163, så al trafik nu ledes via overkørsel 161, der har fået STOP-skilte og et bump, så den menes bedre sikret.

Toget kørte 85 km/t.
Arriva-toget kørte cirka 85 km/t., da minibussen kl. 13.07 kørte ind foran toget, der ramte bilen i højre side. Den blev skubbet 22 meter og endte delvist i grøften, mens toget standsede cirka 275 meter efter overkørslen. To passager i toget fik lette kvæstelser.

Overkørsel 163 var forsynet med fire 'krydsmærker, og skilte med teksten 'Se efter tog'. Sikkerheden består i, at trafikanterne selv skal åbne og lukke bommene efter hver passage og orientere sig, om der kommer tog. Der var cirka 800 meters sigt ad sporet mod syd.

Overkørslen gav adgang til en enkelt ejendom og dennes beboere på Vardevej og blev benyttet af blandt andre hjemmehjælpere, madudbringere og post.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Bommene ved overkørsel 163 skulle åbnes og lukkes ved hver passage, men de stod næsten altid åbne. Foto: Christer Holte
Bommene ved overkørsel 163 skulle åbnes og lukkes ved hver passage, men de stod næsten altid åbne. Foto: Christer Holte

Minibussen, der kørte for Sydtrafik/Flextrafik, skulle køre den 80-årige kvinde hjem efter et familiebesøg til Sig Station. Men hun havde glemt sin taske og billet, så de kørte tilbage for at hente tasken, og blev lidt forsinkede.

Se også: Jernbaneoverskæring lukkes: To blev dræbt på stedet

Havarikommissionen mener, at chaufføren kan have forsøgt at hjælpe sin passager til at nå den planlagte togafgang og derfor ikke har udvist tilstrækkelig opmærksomhed før passagen af overkørslen.

Samtidigt siger Havarikommissionen, at det ikke kan afvises, at de åbentstående rød-hvide bomme har givet chaufføren den opfattelse, at overkørslen kunne passeres.

Havarikommissionen mener, at den omstændige betjening af de manuelle bomme kan være en væsentlig forklaring på, at bommene kun sjældent bliver lukket.

Se mere video på localeyes.dk

Artiklen fortsætter under billedet ...

Enkelte af togets passagerer fik nakkesmerter ved det hårde sammenstød. Foto: John Randeris/Ritzau Scanpix
Enkelte af togets passagerer fik nakkesmerter ved det hårde sammenstød. Foto: John Randeris/Ritzau Scanpix

Havarikommissionen konkluderer, at dødsulykken ikke giver anledning til sikkerhedsmæssige anbefalinger. Det skyldes, at Banedanmark har oplyst, at usikrede overkørsler af denne type ikke bliver etableret mere - og at de eksisterende enten nedlægges eller sikres bedre.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere