Jimmi sporløst forsvundet: Politiet frygter en forbrydelse

Både hunde, drone og dykkere har været sat ind i jagten på far til to

Jimmi Steffen Lillelund er 177 centimeter høj, almindelig af bygning med brunt kort hår og blågrønne øjne. Han er lidt robust og med tatoveringer. Privatfoto
. Politifoto
Jimmi Steffen Lillelund er 177 centimeter høj, almindelig af bygning med brunt kort hår og blågrønne øjne. Han er lidt robust og med tatoveringer. Privatfoto . Politifoto

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. SMS-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

To børn på tre og 17 år går i uvished om deres fars skæbne, efter at 42-årige Jimmi Steffen Lillelund forsvandt sporløst 30. april i år.

– Vi frygter, at han har været udsat for en forbrydelse. Der har ikke været livstegn fra ham, siden han forsvandt, og det er jo mærkeligt med den alder, de relationer og den familie, han har, siger politikommissær Kim Løvkvist fra Midt- og Vestsjællands politi.

Jimmi Lillelund boede hos sin søster i Gundsømagle nord for Roskilde, hvor han lejede et par værelser. Og det er her, han sidst blev set.

Ejendommen er undersøgt til bunds, og en sø er tjekket med assistance fra Forsvarets Minørtjeneste. Også hunde og droner har været sat ind.

– Men det har ikke kastet noget af sig endnu, siger Kim Løvkvist.

Politiet har ledt efter Jimmi i denne sø bag ved ejendommen på Holmevej i Gundsømagle, hvor han boede og sidst er set. Foto: Tariq Mikkel Khan
Politiet har ledt efter Jimmi i denne sø bag ved ejendommen på Holmevej i Gundsømagle, hvor han boede og sidst er set. Foto: Tariq Mikkel Khan
 

To dage efter Jimmi Steffen Lillelunds forsvinden blev hans sølvgrå Peugeot 208 fundet på en parkeringsplads ved Cypressen 101 i haveforeningen H/F Ishøj Søndergaard i Ishøj, efter hans familie og venner begyndte at bekymre sig i weekenden.

Jimmis sølvgrå Peugeot blev fundet på denne parkeringsplads ved Cypressen i haveforeningen H/F Ishøj Søndergård i Ishøj. Foto: Tariq Mikkel Khan
Jimmis sølvgrå Peugeot blev fundet på denne parkeringsplads ved Cypressen i haveforeningen H/F Ishøj Søndergård i Ishøj. Foto: Tariq Mikkel Khan
 

Det er dog uvist, om han selv har kørt sin bil til Ishøj. Ingen har set ham.

I bilen fandt politiet hans telefon, pas og andre personlige effekter. 

– Det er personlige effekter, som man ikke normalt ville lade ligge i sin bil. Det ser mærkeligt ud, siger Kim Løvkvist.

Jimmi Lillelund blev officielt meldt savnet lørdag den 2. maj klokken 11.22, og politiet har ’taget anmeldelsen alvorligt, lige fra vi fik den’, siger efterforskningslederen.

Intet tyder på, at han skulle være ked af det, eller der var noget galt.

– Det er også det, der bekymrer os, siger politikommissæren og tilføjer, at Jimmi Steffen Lillelund ikke er typen, der tidligere har været forsvundet.

Her ses Jimmi Steffen Lillelund med sin datter Melanie, der er tre år nu. Privatfoto
Her ses Jimmi Steffen Lillelund med sin datter Melanie, der er tre år nu. Privatfoto

– Vores opgave nu er at finde ud af alt om Jimmi. Hvem var han? Hvilke kredse kom han i, siger Kim Løvkvist.

Midt- og Vestsjællands Politi vil gerne høre fra folk, der ved noget, har set noget mistænkeligt eller har set den forsvundne mellem torsdag 30. april klokken 15 til lørdag 2. maj klokken 11.22, hvor bilen blev fundet i Ishøj. De kan kontaktes på 114.