Jørgen forsvundet: Stor eftersøgning i gang

Københavns Politi leder fortsat efter Jørgen Christensen. Nu er Missing People også gået ind i sagen

Ekstra Bladet har mødt indsatsleder Peter Mathiasen fra Missing People Denmark (reporter: Jonas Ryefelt / foto: Veronica Snerle Holsting)

61-årige Jørgen Kihle Christensen er sidst set natten til lørdag mellem klokken et og to, og søndag morgen er der stadig ikke noget spor af ham. Det bekræfter Københavns Politi overfor Ekstra Bladet.

- Vi fortsætter eftersøgningen og har involveret flere ressourcer. Nu er det også blevet lyst, hvilket er en stor fordel for os, siger vagtchef Lars Westerweel til Ekstra Bladet.

Familien er meget bekymret for Jørgen, der beskrives som en rolig og rationel familiemand. Han var på vej hjem fra en firmafest, oplyser steddatteren Alexandra Pedersen.

Københavns Politi leder efter Jørgen Kihle Christensen med helikopter, hunde og hjemmeværn i et større område omkring Vestamager station, hvor han sidst er set.

- Vi bliver i hvert fald ved resten af formiddagen, og så håber jeg, at vi har fundet ham der. Har vi ikke det, så fortsætter vi i eftermiddag, siger Lars Westerweel.

Se også: Forsvundne Jørgens familie: Så bekymrende

Den frivillige organisation Missing People Denmark er nu også gået ind i sagen og starter deres eftersøgning af Jørgen Kihle Christensen søndag formiddag klokken 10, oplyser de på Facebook. Mødestedet er Hotel Copenhagen Strand, hvor der vil være en briefing. Her kan alle, som har lyst, møde op og hjælpe med at lede efter Jørgen.

- Vi forventer, at der kommer mindst 100, siger René Nielsen, som er ansvarlig for Missing People.

Missing Peoples eftersøgning er koordineret med politiet, og de har også hunde med ud, oplyser René Nielsen.

Jørgen Kihle Christensen blev sidst set i en mørk jakke og mørke bukser, hvor nogle ambulancefolk havde kontakt med ham. Han havde blod i hovedet, men ambulancefolkene vurderede, at han var i fin tilstand til at finde hjem selv.

- Vi ved ikke særligt meget om, hvad han har været udsat for, inden han forsvandt. Han havde blod i hovedet, men vi ved ikke hvorfor, siger Lars Westerweel.

Oplysninger i sagen skal gives til Københavns Politi på telefon 114


Ekstra Bladet har tidligere besøgt Missing People Denmark - her kan du høre om deres arbejde (video: Søren Kjær)

1 af 2 (Privatfoto)
2 af 2 Jørgen beskrives som en rolig og rationel familiemand (Privatfoto)
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere