Johnny Madsens mor: De udnytter ham

Johnny Madsens mor er bestemt ikke glad for at se sønnen i TV2-programmet 'Ja for Fanø', som hun kalder åndssvagt

Johnny Madsen står i øjeblikket midt i et regulært trekantsdrama. Få et hurtigt overblik her. Redigering: Signe Skov.

- De udnytter ham allesammen. Det sker både på Fanø og i resten af landet.

Johnny Madsens 87-årige mor, Oda, er skarp som en økse, når hun bliver bedt om at kommentere den kendte musikersøns tilværelse for øjeblikket.

Oda Madsen er dybt bekymret for sønnen og ked af at overvære, hvordan han efter hendes opfattelse bliver udnyttet af en række personer, samtidig med at han også bliver udstillet i TV2-programmet  'Ja for Fanø'.

Se også: TV2 var med til festen: Tavs om trekantdrama

I tv-serien kan man følge Johny Madsen, som regel bevæbnet med et glas hvidvin i hånden, mens hans manager, Jeanett Exner, arrangerer forskellige events med Madsen og ikke mindst sig selv som midtpunkt.

Den seneste opfindelse i kavalkaden er en Johnny Madsen hotdog, som Jeanett ligefrem vil tage patent på.

- Det tv-program er fuldstændig åndssvagt. Jeg har ikke gidet se ret meget af det. Jeg har sagt til Johnny, at det er tåbeligt af ham at deltage i programmet. Det er dumt af ham at deltage med hende der damen (Jeanett Exner, red.). Er hun ikke en grim dame? Hun er bestemt ikke min kop te, selvom hun nu aldrig har gjort mig noget, siger Oda Madsen til Ekstra Bladet.

Jeanett Exner stående yderst til højre. Arkivfoto: John Randeris/ Ritzau Scanpix
Jeanett Exner stående yderst til højre. Arkivfoto: John Randeris/ Ritzau Scanpix
 

Hold dig til malerier og musik
Den yderst åndsfriske kvinde siger ligeud: Det klæder ikke Johnny at deltage i det program. Han skulle holde sig til sine malerier og sin musik.

- Hvad er det, du konkret er utilfreds med. Er det, at han virker usoigneret?

- Nej, Johnny er ligeglad med, hvordan han ser ud. Han ser bare ud, som han plejer.

- Er det, fordi han hele tiden drikker i udsendelserne?

- Ahh, det ved jeg ikke. De musikere drikker jo. Men han siger en masse dumme ting i programmet. Jeg vil jo gerne holde hånden over min søn. Og jeg bryder mig ikke om at se på, at han er på vej ud i noget dumt. Johnny er en dygtig kunstner. Han har masser at lave, og det gælder både som musiker og maler, siger Johnny Madsens gamle mor.

Bliver udnyttet
Efter Oda Madsens opfattelse er der alt for mange, som udnytter den populære kunstner. Ikke mindst økonomisk.

- Folk på Fanø udnytter ham. Det sker også andre steder. Han er alt for god af sig. Johnny er fuldstændig ligeglad med, hvor mange millioner han har i banken. Han vil hellere bare give pengene væk, og det bliver så udnyttet, lyder det fra moderen.

Se også: Johnny Madsen i vildt trekantsdrama: Kæresten meldt for vold

Også andre kilder tæt på Johnny Madsen, som holder meget af ham, er både bekymrede og trætte af det fejlagtige skønmaleri, som TV2 maler i tv-serien fra Fanø.

Ifølge Ekstra Bladets oplysninger ser Johnny Madsen ikke selv programmerne på TV2 Fri.  Det har dog ikke været muligt at få bekræftet af Johnny Madsen selv, som ifølge Jeanett Exner ikke ønsker at tale med pressen.

Heller ikke Jeanett Exner vil udtale sig til Ekstra Bladet.

Det rene opspind
Skønmaleriet fra Fanø mistede både farve og form forleden, da Ekstra Bladet kunne afsløre, hvordan Johnny Madsens kæreste Rosita Jørgensen er blevet anmeldt for at have sparket Jeanett Exner i hovedet under en fest i august i år. Rosita Jørgensen er nu blevet tiltalt for vold og risikerer en fængselstraf.

Selv afviser Rosita Jørgensen på det kraftigste, at hun overhovedet har rørt Jeanett Exner.

- Det er rent opspind, siger Rosita Jørgensen til Ekstra Bladet.

Se også: Johnny Madsens kvinder i krig om pølsevogn

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere