Joints og heroin: Mand anholdt i Pusher Street

For anden gang indenfor kort tid finder politiet mindre portion heroin i forbindelse med Pusher Street-aktion

Københavns Politi har i dag fredag atter gennemført en aktion rettet imod den åbenlyse handel med hash i Christianias Pusher Street.

I den forbindelse blev en 25-årig mand anholdt. Han sigtes for at være i besiddelse af 420 joints, en ulovlig kniv samt et gram brun heroin. Han fremstilles i dommervagten i morgen, lyder det endvidere i et tweet udsendt af Københavns Politi.

Det er kun få dage siden, at politiet gjorde et lignende fund i forbindelse med en ransagning. Her fandt politiet  ligeledes et gram heroin.

- Det skete juleaftensdag i forbindelse med en ransagning derude, fortæller Lars-Ole Karlsen, chef for Operativ Specialafdeling, Københavns Politi.

- Vi ser oftere og oftere hård narkotika i Pusher Street. Tidligere var det oftest kokain, men vi ser med stor alvor på, at vi nu også finder heroin i forbindelse med Pusher Street, fortæller Lars-Ole Karlsen.

Se også: Formodet pusher kom ikke hjem til jul: Hash-lager bag hemmelig dør

Det er næsten dagligt, at der sker fremstilling i Københavns Dommervagt i forbindelse med politiets Pusher Street-indsats.

Således også i dag, hvor en 31-årig mand fremstilles fordi, han i går havde 150 gram hash, 48,2 gram skunk, 42 almindelige joints og otte store joints på sig, da han blev anholdt.

Den 31-årige sigtes også for at at have truet en betjent med ordene 'jeg smadrer dig' i forbindelse med anholdelsen ligesom i følge sigtelsen også løb frem og slog ud mod betjenten uden dog at ramme.

Manden erkender besiddelsen af cannabisprodukterne, men nægter vold og trusler.

Ved dagens retsmøde dokumenterede anklageren, at den 31-årige 10. december i år var blevet idømt tre måneders fængsel for brud på narkolovgivningen - ligesom han i 2018 var blevet dømt fire gange for brud på samme lovgivning.

Politiet er næste dagligt til stedet i Pusher Street. Foto: Tariq Mikkel Khan Krimi Beskidt spil i Pusher Street: Rockere og bandemedlemmer trækker i trådene

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere