Jonna er vred og chokeret: Blev indkaldt til afsoning

Jonna Innistovu fra Grindsted fik sig noget af et chok, da hun blev indkaldt til afsoning i København

Jonna Innistovu blev chokeret, da hun pludselig fik en indkaldelse til et møde med Kriminalforsorgen. (Privatfoto)
Jonna Innistovu blev chokeret, da hun pludselig fik en indkaldelse til et møde med Kriminalforsorgen. (Privatfoto)

Har du også modtaget andre personers post i din e-Boks? Send en sms til 1224 (alm. takst) eller en mail til 1224@eb.dk

Jonna Innistovu fra Grindsted blev både vred og chokeret, da hun tidligere på ugen åbnede sin e-Boks.

Her lå nemlig en indkaldelse til et møde med Kriminalforsorgen i København i forbindelse med en afsoning.

- Hun blev rasende, for hun vil bare slet ikke have noget med afsoning og Kriminalforsorgen at gøre, fortæller Jonna Innistovus mand Joannes til Ekstra Bladet.

Indkaldelsen var da heller ikke til Jonna Innistovu, som stammer fra Færøerne, men derimod til en mand med et arabisk-klingende navn i Valby i København.

Kriminalforsorgen beklager
Ekstra Bladet har set indkaldelsen i Jonna Innistovus e-Boks og det vedhæftede dokument, og her fremgår det tydeligt, at indkaldelsen ikke er til Jonna Innistovu, men derimod til den københavnske mands søn.

- Brevet var til faderen, men det var hans søn, som skulle til mødet med Kriminalforsorgen efter en dom den 23. marts 2016, oplyser Joannes Innistovu.

Det har ikke været muligt at få en forklaring på den uheldige fejl fra Kriminalforsorgen.

Menneskelig fejl
Joannes Innistovu oplyser, at en mulig forklaring kan være, at den pågældende mand og Jonna Innistovu har samme fødselsdato.

- Det må selvfølgelig ikke ske, for de sidste fire cifre i personnummeret er jo ikke de samme, siger Joannes Innistovu.

Jonna Innistovu modtog indkaldelsen i onsdags og tog straks kontakt til Kriminalforsorgen for at gøre dem opmærksom på fejlen.

- De har givet os en undskyldning, så vi gør ikke mere ved det, siger Joannes Innistovu.

Hos e-Boks oplyser kommunikationsdirektør Susanne Søndahl Wolff, at en menneskelig fejl hos Kriminalforsorgen kan være forklaringen.

- Det foregår sådan, at de relevante myndigheder indtaster cpr-numrene, så hvis det bliver indtastet forkert, havner det hos den forkerte i e-Boks. Lige som hvis man skriver en forkert adresse på et brev, siger Susanne Søndahl Wolff.

Hun opfordrer folk til at henvende sig til e-Boks eller de relevante myndigheder, hvis de oplever fejl.

- Vi går aldrig ind og roder i folks e-bokse, men så rette vi henvendelse til de relevante myndigheder, siger Susanne Søndahl Wolff.

Har du også modtaget andre personers post i din e-Boks? Send en sms til 1224 (alm. takst) eller en mail til 1224@eb.dk

1 af 3 Indkaldelsen i e-Boks. (Privatfoto)
2 af 3 Det vedhæftede brev med mødeindkaldelsen. (Privatfoto)
3 af 3 Jonna Innistovu blev chokeret, da hun pludselig fik en indkaldelse til et møde med Kriminalforsorgen. (Privatfoto)
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere