Julehjælp-formand dømt: Snød udsatte børn

René Husted Vahl, der var formand for Julehjælpen.dk, er blevet dømt for underslæb på 500.000 kroner

Arkivfoto: Nu er den tidligere formand dømt. Foto: Colourbox
Arkivfoto: Nu er den tidligere formand dømt. Foto: Colourbox

10. december blev den tidligere formand for Julehjælpen.dk René Husted Vahl dømt for underslæb på 500.000 kroner ved Retten på Frederiksberg.

Det fremgår af en pressemeddelelse udsendt af Julehjælpen.dk.

René Husted Vahl tilstod dokumentfalsk, mandatsvig og underslæb. Dommen lyder ifølge pressemeddelelsen:

'Tiltalte skal straffes med fængsel i et år. Fuldbyrdelsen af fængselsstraffen udsættes og bortfalder efter en prøvetid på to år på betingelse af:

'At tiltalte ikke begår strafbart forhold i prøvetiden. 

'At tiltalte i prøvetiden undergiver sig tilsyn af Kriminalforsorgen. 

'At tiltalte udfører ulønnet samfundstjeneste i 200 timer inden for en længstetid på et år.'

Hård og lang proces
Bestyrelsesformanden for Julehjælpen.dk er lettet oven på dommen.

- Jeg er glad for, at det er overstået. Processen har været lang og hård. Vi har brugt tid, kraft og ressourcer på at finde dokumentation og bilag sammen med anklagemyndigheden. Det endte heldigvis med en tilståelsessag, siger Henrik Hahn-Nissen.

Men sagens ofre taget i betragtning kunne bestyrelsesformanden godt have set en hårdere straf.

- Jeg synes jo, det er billigt sluppet. Men på den anden side er jeg tilfreds med, at det er afsluttet.

Der er i dommen ikke taget stilling til erstatningskravet, som er blevet henstillet til et civilt søgsmål.

- Nu har vi anden runde, som er det civile søgsmål, der handler om at søge erstatning, så vi kan få dækket tabet, siger Henrik Hahn-Nissen.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere