Kæmpe brand i fiskerihavn

Omkring 15 fiskerbåde blev tilintetgjort i en større brand i Muara Baru-havnen i Indonesien. Se flammerne rasere havnen her

Så omfattende var branden. Video: Newsflare

21 brandbiler blev sendt ud til Muara Baru-havnen i Jakarta lørdag aften.

Årsagen var en kæmpemæssig brand på vandet, hvor omkring 15 fiskerbåde blev destrueret.

Det skriver AP.

Brandvæsenets kamp mod flammerne medførte en røgsky så stor, at den kunne blive set flere kilometer væk fra ulykken.

Ifølge myndighederne opstod branden muligvis som følge af et uheld med svejsearbejde på et skib, men det vides endnu ikke med sikkerhed.

Selv om branden var ganske voldsom, kom ingen mennesker til skade.

Muara Baru-havnen er kendt for at være fiskernes havn og er også kendt som “Fiskerlandsbyen”.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere