Kæmpe-brand på Bakken: Sådan ser der ud dagen derpå

Et mindre område omkring branden er afspærret på Bakken. Politiet modtog anmeldelsen om branden klokken 20.34

Ekstra Bladet har talt med den chokerede Nabil Dia, der anmeldte branden - og indsatslederen på stedet. Hør mere om den voldsomme brand her (Video: Kenneth Meyer)

Den historiske forlystelsespark Bakken nord for København genåbner efter brand.

Det oplyser direktør Nils-Erik Winther, som fortæller, at der som normalt åbnes klokken 11.

- Der vil være et mindre område omkring branden, som vil være spærret af, men resten er heldigvis uskadt, fortæller han.

Foto: Kenneth Meyer
Foto: Kenneth Meyer
 

Den voldsomme brand brød ud onsdag aften, hvilket fik både politi og brandvæsen til at rykke talstærkt ud. Kort før midnat oplyste Beredskab Øst, at der var 45 brandmænd og 15 køretøjer indsat i forbindelse med branden.

Foto: Kenneth Meyer 112 - 18. okt. 2018 - kl. 00:52 Voldsom brand på Bakken under kontrol: Restaurant nedbrændt

Branden betød, at samtlige gæster i parken måtte evakueres fra Bakken.

- Det er jo trist, når noget brænder ned, men omvendt er jeg jo glad for, at der heldigvis kun skete materiel skade, lyder det fra Nils-Erik Winther.

Foto: Kenneth Meyer
Foto: Kenneth Meyer
 

Han har kun ros til overs for både personalet og gæsterne.

- Personalet gelejdede gæsterne ud af restauranten, og Bakken blev evakueret. Det var meget imponerende at se, at folk var så fattede, og alle respekterede afspærringerne, siger han.

Politiet modtog anmeldelsen om branden klokken 20.34.

Foto: Kenneth Meyer 112 - 17. okt. 2018 - kl. 20:51 Brand i verdens ældste forlystelsespark: Alle gæster evakueret

Brandvæsenet skal nu undersøge, hvordan branden opstod. Den slags undersøgelser kan tage flere dage.

Foto: Kenneth Meyer
Foto: Kenneth Meyer
 

Bakken er verdens ældste forlystelsespark. Dens historie går helt tilbage til 1583.

Som noget nyt har Bakken i år åbent hver dag i efterårsferien indtil klokken 21.00. Gæsterne er dermed blevet evakueret, ganske kort tid inden parken skulle lukke onsdag aften.

På det tidspunkt var der to familier med børn tilbage på Restaurant Laura under Balkon 51, hvor man mener, at branden opstod.

 

Her blev indehaveren, den 57-årige Kazem Torkamali, opmærksom på branden, mens han har travlt med sit arbejde.

- Jeg løb ned i kælderen og får dem ud. Vi får alle ud. Og så så vi flammerne, siger Kazem Torkalami til Ekstra Bladet.

Han har drevet Restaurant Laura siden 1993. Nu er han bange for, at der kommer til at gå lang tid, før han kan servere sine danske specialiteter på stedet igen. Det meste er ædt op af flammerne. Også en lang række fotografier fra mærkedage gennem tiden er væk.

- Jeg er meget trist i dag, siger han til Ekstra Bladet.

Kazem Torkalami er også ked af, at han må skuffe en masse kunder, som har bestilt bord til jul. Han er ikke en gang sikker på, at han har et telefonnummer til folk, så han kan ringe og fortælle, at arrangementet ikke bliver til noget alligevel.

For bogen med bestillinger, navne og telefonnumre er formentlig også blevet slugt af flammerne.

Bakken er den næstmest populære attraktion på Sjælland - kun overgået af Tivoli.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere