Kæmpe center står i flammer

Det gigantiske multicenter Skycity Auckland i den newzealandske storby står i flammer, og der er frygt for, at taget kollapser

Video: Reuters via Ritzau Scanpix.

Det mere end 85.000 kvadratmeter store center Skycity Auckland i New Zealands største by står tirsdag i flammer.

Det skriver flere newzealandske medier heriblandt Radio New Zealand, der er landets udgave af Danmarks Radio.

Branden begyndte lidt efter klokken 13 lokal tid og brød efter sigende ud i bygningens syvende etage og spredte sig senere til sjette.

Det er fortsat uklart, hvordan branden er opstået, men lige nu er den store bygnings tag under opbygning. Derfor er teorien, at det er gået ild i noget i forbindelse med byggeriet.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Foto: Ritzau Scanpix
Foto: Ritzau Scanpix
 

Et utal af brandmænd kæmper stadig mod flammerne, og i første omgang forsøgte de at begrænse skaderne på taget. Det har de nå opgivet.

- Det er nu kommet til et punkt, hvor den øverstbefalende har fortalt mig, at de har forladt taget, fordi de tror, at det kan kollapse. Deres strategi er nu, at de forsøge at nå branden gennem femte etage, så det kommer nok til at tage hele natten, siger borgmester i byen, Phil Goff.

Han tilføjer dog samtidig, at de snart forventer, at branden vil være under kontrol.

Samtidig advarer myndighederne i området om farlig røg. En person er i kritisk tilstand som følge af branden.

Skycity Auckland ligger i den centrale del af Auckland, og foruden et kæmpe shoppingcenter og et konferencecenter ligger en biograf med 700 sæder, et kasino med 1600 spillemaskiner, to hoteller og 12 restauranter.

Derudover er der tilknyttet et 328 meter højt tårn.

Foto: Ritzau Scanpix
Foto: Ritzau Scanpix