Kæmpe containerskib skal først bjærges tirsdag

Et stort containerskib er stødt på grund ved Nordfyn mandag. Ifølge vagtchefen hos Fyns Politi flyder skibet men skal først inspiceres af dykkere tirsdag. Der er ikke tegn på olieudslip

Containerskibet Mito Strait stødte på grund ud for Nordfyn mandag. Foto: Frank Schwichtenberg/Wikimedia
Containerskibet Mito Strait stødte på grund ud for Nordfyn mandag. Foto: Frank Schwichtenberg/Wikimedia

Ved du noget, og har du billeder? Så tip os på 1224@eb.dk eller 1224.

Et containerskib er mandag klokken 08.15 stødt på grund blot fem kilometer nord for den Nordfynske ø Æbelø.

Det oplyser Fyns Politi til Ekstra Bladet.

Skibet hedder Mito Strait og er 148 meter langt. Det sejlede fra Hamborg søndag aften og skulle efter planen have lagt til kaj mandag aften i Fredericia. Det ligger nu for anker mellem Æbelø og Endelave ud for Bogense.

Vagtchef hos Fyns Politi Steen Nyland Jessen fortæller til Ekstra Bladet, at der ikke er meldinger om tilskadekomne, og at skibets kaptajn er blevet afhørt.

- Man fik ikke drejet nok, der hvor den grundstøder. Der slår sejlrenden et ordentligt knæk. Man får simpelthen ikke drejet skarpt nok. Så kører den hen ad kanten på sejlrenden. Den grundstøder jo, men den sidder ikke fast, fortæller Steen Nyland Jessen.

Vagtchefen påpeger, at containerskibet flyder, men at det skal blive liggende, indtil det er blevet inspiceret i løbet af tirsdag.

Er der tegn på olieudslip?

- Der er muligvis revet et hul i bunden, men der kommer tilsyneladende ikke noget olie ud. Det vil man opdage i morgen ved inspektionen, når dykkere skal ned og se på det, afslutter Steen Nyland Jessen.

Det er ikke blot bunden af skibet, som har taget skade. Det fortæller vagthavnsleder ved Forsvarets Operationscenter, Claus Elberth.

- Skibet skal bjærges og trækkes til en havn, som endnu ikke er afklaret, da det fået skader på skrue og ror. Det kan ikke sejle trygt ved egen hjælp, fortæller han til Ekstra Bladet og cementerer, at der ikke er tegn på udslip.

- Der, hvor skibte ramte bunden, var der en tank, men tanken var tom, så den olie, der røg ud, er ikke værd at nævne. Det var ganske ubetydeligt. Jeg vil ikke engang kalde det forurening, afslutter Claus Elberth.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere