Kæmpe dusør udlovet på otte-dobbelt morder

Fredag blev otte familiemedlemmer dræbt i Ohio, og en eller flere gerningsmænd er stadig på fri fod. Nu udloves der en kæmpe dusør for information, der kan føre til anholdelser i sagen

Otte ofre blev fundet på fire forskellige adresser i Ohio fredag.

Fredag blev en række uhyggelige drab begået i den amerikanske stat Ohio. Otte familiemedlemmer mistede livet på deres bopæle, og en eller flere gerningsmanden er stadig på fri fod.

Politiet mener nu, at der er tale om flere gerningsmænd, og har nu udlovet en dusør på 25.000 dollar til den, der kan komme med information, der kan føre til anholdelse i sagen. Det skriver ABC News.

Ofre mellem 16 og 44 år
De otte familiemedlemmer blev fredag fundet livløse på deres adresser i Piketon, Ohio. De var alle af familien Rhoden og boede på fire forskellige adresser, hvor de i forlængelse af hinanden blev dræbt.

Det lokale politi mener, at de blev likvideret, mens de sov, da alle blev fundet skudt i hovedet i deres senge. Politiet mener desuden ikke, at der kan være tale om selvmord i nogen af de otte tilfælde.

(Artiklen fortsætter under billedet)

 

Lørdag eftermiddag blev de otte ofres identiteter offentliggjort, og der er tale om en del unge mennesker blandt de dræbte.

Hannah Gilley, 20 år, Christopher Rhoden Sr., 40 år, Christopher Rhoden Jr., 16 år, Clarence "Frankie" Rhoden, 20 år, Dana Rhoden, 37 år, Gary Rhoden, 38 år, Hanna Rhoden, 19 år og Kenneth Rhoden på 44 år.

CNN skriver, at et af ofrene var mor til en 4 dage gammel baby, der lå i sengen ved siden af hende, da hun blev skudt i hovedet af gerningsmanden. Babyen er uskadt efter episoden, ligesom en 6 måneder gammel baby og et 3 år gammelt barn var uskadte, selvom de havde opholdt sig på adresserne og var vidner til drabene. Staten tager sig i øjeblikket af børnene.

(Artiklen fortsætter under billedet)

 

Skræmmende samtale fra alarmcentralen
Det var en kvindelig slægtning til de dræbte, der fredag morgen ringede til politiet, hvor hun fortalte om det uhyggelige syn, der mødte hende inde i to af familiemedlemmernes hus. CNN har fået fat i optagelserne, hvor den kvindelige slægtning har en foruroligende samtale med medarbejderen ved alarmcentralen:

'Der er blod over hele huset. Min svoger er i soveværelset. Der er blod over alt i det forreste rum i huset.'

Et øjeblik efter fortæller slægtningen, at der er to personer i huset, og at de begge ser døde ud.

Tror du begge er døde?

'Ja, det ligner at nogen har banket dem sønder og sammen.'

Er der andre i huset?

'Ikke hvad jeg ved af. Døren var låst, da jeg kom. Jeg vidste, hvor nøglen var, gik ind og så dem på gulvet.'

Du bliver nødt til at komme ud af huset.

(Artiklen fortsætter under billedet)

 

Støtte til de efterladte
Først fandt politiet syv ofre, der var blevet dræbt på tre forskellige adresser, som alle lå forholdsvis tæt på hinanden. Men senere blev et ottende offer fundet på en fjerde adresse. Her ringede en mand til alarmcentralen:

'Jeg har lige fundet min fætter med et skudsår.'

Er han i live?

'Nej.'

De i alt otte ofre var fra Rhoden-familien, som nu efterlader en del del familiemedlemmer tilbage. Politiet mener, at de resterende familiemedlemmer er i fare, så længe gerningsmanden stadig er på fri fod.

- Rhoden-familien var målet for drabene, og vi har derfor talt med de resterende familiemedlemmer og udtrykt vores bekymring, siger talsmand fra det lokale politi, general Mike DeWine i følge CNN.

Politiet efterforsker et af gerningsstederne. (Foto: John Minchillo/AP) 112 - 23. apr. 2016 - kl. 21:15 Jagter otte-dobbelt morder: Familiemedlemmer i fare

Familiemedlemmerne er lørdag kommet med en pressemeddelelse igennem et advokat-selskab, der repræsenterer ofre for traumatiske oplevelser, hvor de udtrykker deres taknemmelighed oven på deres enorme tab:

- Rhoden-familien vil gerne takke alle der har bedt for og støttet deres familie. De beder om, at I beholder dem i Jeres bønner.

Lokalsamfundet omkring Piketon er dybt chokerede over situationen og flere har tilbudt deres hjælp i efterforskningen af sagen.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere