Kæmpe eftersøgning afblæst: Kajakroer fundet

Politiet og Beredskabscenter Aalborg satte mandag formiddag gang i en stor eftersøgning. Efter over en time lykkedes det at finde de to personer, der var frygtet druknede

Politiet og beredskabet ledte mandag formiddag efter de to personer. (Video: Rene Schütze)

Ved du noget eller har du billeder? Kontakt Ekstra Bladet på 1224@eb.dk eller sms på 1224 (alm. takst)

En anmeldelse om en tom kajak i havet satte mandag gang i en stor aktion i Nordjylland.

Ud for havnen i Hou ledte politiet og Beredskabscenter Aalborg to personer, som de frygtede var druknet.

Det oplyser indsatsleder Peter Reinau til Ekstra Bladet.

- Vi har en større eftersøgning i gang heroppe med en 3-4 både og helikopter fra Aalborg. Det skyldes, at vi fik en melding tidligere på dagen om, at en kajak med to mand havde kæntret, siger Peter Reinau til Ekstra Bladet.

Men nu kan Ekstra Bladets mand på stedet oplyse, at de to personer er blevet fundet, og er i gang med at blive bragt i sikkerhed

- En ambulance er tilkaldt til stedet. Det er alt, hvad jeg kan sige, oplyser vagtchef ved Nordjyllands Politi Mogens Hougesen til Nordjyske.

Politiet modtog anmeldelsen omkring klokken 10.

Ekstra Bladet følger sagen...