Kæmpe kokainfund: To tons beslaglagt

Italien gør største kokainfund i 25 år

Se det vanvittige fund her. Video: AP

Italien gør største kokainfund i 25 år. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Det italienske politi har i sidste uge beslaglagt over to tons rent kokain fra Colombia.

Stofferne har en såkaldt gadeværdi på omkring 500 millioner euro, og de blev beslaglagt i sidste uge i en havn i Genova, lyder meldingen fra politiet torsdag.

De lidt over to tons kokain blev fundet i 60 pakker 23. januar i en container, der var på vej fra Colombia til Barcelona. Fundet blev dog først offentliggjort torsdag. En 59-årig mand er blevet anholdt i sagen.

Myndighederne skiftede de mange pakker med kokain ud med salt undervejs, inden containeren nåede frem til sit slutmål i Barcelona, skriver lokale medier.

Den store mængde kokain havde en værdi på 3,7 milliarder kroner.

Guardia di Finanza - det italienske økonomi- politi fremviser noget af det beslaglagte kokain. Foto: AFP
Guardia di Finanza - det italienske økonomi- politi fremviser noget af det beslaglagte kokain. Foto: AFP

Ifølge italiensk politi kan stofferne spores tilbage til Colombias berygtede kartel 'Gulf Clan'. De står for over 70 procent af Colombias narkoproduktion og er kendt for at bruge vold, våben og trusler som et middel til at styre narko-ruter og kokain-laboratorier.

Den historiske beslaglæggelse er et resultat af samarbejde mellem colombiansk, britisk og spansk politi.

Så sent som onsdag kunne politiet også beslaglægge 650 kilo kokain i en andet større aktion i Italien.

De 650 kilo blev opdaget 15. januar i en container ombord på et skib, der sejlede ud fra Honduras, inden den blev overført til et andet skib i Costa Rica. Den store mængde kokain skulle være endt i Barcelona.

Se også: Narkogangstere sætter kæmpe dusør på hunds hoved

Den blå skjorte dækker Carlos Vasquez' fortid som medlem af MS 13-banden. Foto: Linda Johansen Krimi Carlos var med i verdens mest berygtede bande: Nu går han på universitetet i Skandinavien

Pablo Escobar, hans kone, Maria Victoria Henao, og sønnen, Juan Pablo, som senere har skiftet navn til Sebastián Marroquin. Foto: Ritzau Scanpix Krimi Escobars enke afslører uhyggelige overgreb: Så brutal var narkogangsteren

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere