Kæmpe narko-aktion: 15 adresser ransaget i smuglersag

Politiet har foretaget ni anholdelser på forskellige adresser i stor aktion om kokain-indsmugling

Københavns Politi melder her til morgen ud, at der i går blev foretaget ni anholdelser og ransagninger på 15 adresser i fire sjællandske politikredse i Danmark.

Det er ifølge politiets pressemeddelelse om sagen led i efterforskningen af en sag om indsmugling af ikke under 21 kilo kokain fra Brasilien.

To af de sigtede er løsladt, mens de resterende syv her til formiddag bliver fremstillet i grundlovsforhør med anmodning om lukkede døre. En af de sigtede har angiveligt relationer til det danske rocker- og bandemiljø.

Der blev ifølge politiet fundet 'flere effekter' under ransagningerne, der bekræftede mistanken.

Politiaktion er foregået i Københavns, Nordsjællands, Midt og Vestjællands og Københavns Vestegns politikredse.