Kæmpe olietanker brænder i Norge

Olietankeren Dubai Harmony er fredag brudt i brand nær Bergen i Norge. Tankskibet har 40.000 kubikmeter olie om bord, og branden er ude af kontrol

Foto: Norsk redningstjeneste
Foto: Norsk redningstjeneste

En stor olietanker er fredag brudt i brand ud for Bergen i Norge.

Det oplyser norsk politi på Twitter.

Norske VG har efterfølgende talt med politiet, der fortæller, at branden er ude af kontrol, men trods de 40.000 kubikmeter olie på skibet maner de til besindighed.

- Der er intet, der tyder på, at der er eksplosionsfare, men selvfølgelig det brænder jo på en olietanker, og den er ikke under kontrol, siger afdelingsleder hos politiet, Arne Pettersen, til VG.

Ifølge de norske myndigheder er der 23 person om bord på skibet foruden de syv brandmænd, der lige nu arbejder på at slukke branden. Angiveligt er det i maskinrummet, at branden er opstået.

Resten af mandskabet om bord er blevet evakueret.

Ingen skulle efter sigende være kommet til alvorligt til skade, men én person er blevet behandlet for røgforgiftning.

Skibet Dubai Harmony sejler under liberisk flag og er 250 meter langt.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere