Kæmpe røgsøjle over København: Her er forklaringen

En brand i en stor skrotbunke med biler har sendt en stor røgsky op i luften. Den kan ses fra store del af København, men politiet melder, at branden skulle være under kontrol

Sådan ser røgskyen ud fra Rådhuspladsen i København. Video: Ekstra Bladet TV

Ved du noget eller har du billeder? Tip os på 1224@eb.dk eller sms/mms på 1224 (alm. takst)

En søjle af røg spreder sig lige nu på Amager i København.

Adskillige læsere har sendt billeder af den store røgsky, der viser sig at stamme fra en brand i en kæmpe skrotbunke med biler på Prøvestenen på Amager.

Det oplyser Københavns Politi til Ekstra Bladet.

Artiklen fortsætter under billedet

 

- Der er opstået en brand i en stor skrotbunke derude. Meldingen fra brandvæsenet er, at branden ikke skulle sprede sig og være nogenlunde under kontrol, men det giver en masse røg, siger vagtchef hos Københavns Politi Carsten Reenberg til Ekstra Bladet.

På Twitter melder Hovedstadens Beredskab om en langvarig indsats, men røgen er ikke til gene, da vindretningen er ud over vandet.

TV2 Lorry har efterfølgende haft fat i Jan Kirk-Iversen, der er operationschef hos Hovedstadens Beredskab, og han oplyser, at der før har været problemer.

- Det er et affaldsoplag, som vi tidligere har haft ild i, og vores erfaring siger os, at det brænder rigtig længe, siger Jan Kirk-Iversen, der er operationschef hos Hovedstadens Beredskab, til TV2 Lorry.

Beredskabet følger branden tæt og er meget opmærksom på røgens retning.

- Hvis vi pludselig får vind ind over byen, vil vi overveje at udsende en beredskabsmeddelelse, siger Jan Kirk-Iversen.

Foto: Læserfoto
Foto: Læserfoto

Foto: Læserfoto
Foto: Læserfoto

Foto: Læserfoto
Foto: Læserfoto
 

Ved du noget eller har du billeder? Tip os på 1224@eb.dk eller sms/mms på 1224 (alm. takst)