Kæmpe slagsmål i metro-tog fortsatte ud på perronen

Et skændsmål mellem en hvid kvinde og en mand af asiatisk udseende satte gang i et voldsomt slagsmål i London

Det her er øjeblikket, hvor et stort slagsmål i et metro-tog i London udviklede sig voldsomt. Slagsmålet startede ifølge vidner, fordi en mand af asiatisk udseende og en hvid kvinde kom op at skændes. Den asiatiske mand havde angiveligt spurgt en person, om personen var racist. Og den hvide kvinde påstod, at den asiatiske mand havde kaldt hende for 'kælling'.

Det skriver flere medier heriblandt Metro, LBC London og Daily Mail

Det voldsomme slagsmål startede søndag formiddag i et metro-tog i det østlige London nær Mile End Station. En gruppe af hvide mænd kæmpede mod en gruppe af asiatiske mænd. Og fra begge sider beskyldte man hinanden for henholdsvis racisme og sexisme. På en overvågnings-video kan man høre og se en hvid kvinde råbe efter en mand af asiatisk udseende: Du skal fanme ikke kalde mig for en fucking kælling. Jeg slår dig sgu ihjel.

Og så gik det hele ellers bananas med nævekamp, spark og voldsomme skub. Da toget stoppede i West Ham fortsatte det voldsomme slagsmål ude på perronen. 

Jeg frygtede for mit liv
En 35-årig tandlægeassistent, der har optaget en video af forløbet, har fortalt følgende til Daily Mail:

- Denne opførsel i et tog var fuldstændig uacceptabel og skamfuld. De satte jo flere hundrede mennesker i fare ved deres opførsel og skabte masser af angst og stress. Jeg forlod hele sceneriet dybt rystet. Jeg frygtede bogstaveligt talt for mit liv, fordi jeg hele tiden regnede med, at den næste knytnæve ville ramme mig selv i ansigtet, fortæller den 35-årige.

En talsmand fra det britiske transport politi har bekræftet, at der blev kaldt politi ud til en undergrunds-station kl. 12.19 i søndags efter anmeldelser om et voldsomt slagsmål.

- Politifolk dukkede op på gerningsstedet og er nu i gang med at lave forhør omkring episoden. Der er ikke ind til videre foretaget nogen anholdelser. Ingen af de involverede blev i øvrigt alvorligt sårede, fortæller talsmanden.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere