Kæmpe trafikuheld: Seks tilskadekomne

Et færdselsuheld i krydset ved Åmarksvej/Gl. Køge Landevej skaber kø. Ambulancer er på vej

Ved du noget? Tip os på 1224@eb.dk eller sms/mms på 1224 (alm. takst)

Flere køretøjer er kørt sammen i krydset ved Åmarksvej/Gl. Køge Landevej. 

To biler og en cyklist er involveret i ulykken.

- Vi har flere tilskadekomne derude, og der er sendt tre ambulancer af sted, siger vagtchef ved Hovedstadens Beredskab Kristian Næsted til Ekstra Bladet.

Det drejer sig ind til videre om tre tilskadekomne, hvor den ene er ved at blive 'klippet' fri fra det ene køretøj.

- Vi har været nødt til at spærre derude, så vi har tid til at klippe personen ud af et køretøj, siger han.

Man kan derfor forvente kø ved vejen.

Vagtchef ved Københavns Vestegns Politi, Henrik Andreasen, fortæller til Ekstra Bladet, at seks personer er kørt på hospitalet i forbindelse med ulykken. 

- Der er kørt fem personer til Hvidovre, og en person er kørt til Rigshospitalet. Vi har ikke tilstanden på dem, siger han.

Han fortæller desuden, at der stadig er spærret i den nordlige retning, men at trafikken glider fint.

Oprydningen efter uheldet er nu slut, og trafikken flyder fint. Det skriver Vestegnens Politi på Twitter.

Seneste Nyt
Mest læste
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen