Kæmpe ulykke på Øresundsbroen: 14 kvæstede

Onsdag morgen har myndighederne været tvunget til at spærre Øresundsbroen i begge retning i flere timer. Den er nu åbnet igen

Sådan ser det ud, på broen onsdag morgen (Foto: Privat)
Sådan ser det ud, på broen onsdag morgen (Foto: Privat)

Ved du noget eller har du billeder? Tip os på 1224@eb.dk eller sms/mms på 1224 (alm. takst)

Opdateret 11.03: Vejdirektoratet oplyser, at broen igen er åben i begge retninger

 

En trafikulykke onsdag morgen har betydet, at Øresundsbroen var spærret i begge retninger i flere timer

Ifølge Sydsvenskan, som har talt med den svenske redningstjeneste, kørte 10-12 biler sammen i retningen mod Sverige.

I første omgang meldte politiet ud, at ni personer skulle være kommet til skade, men nu er skaderne gjort op, og fjorten mennesker er blevet kørt på hospitalet for at få behandling. Deres tilstand er fortsat ukent.

Samtidig oplyser politiets Stephan Söderholm, at der er tale om to forskellige ulykker.

Artiklen fortsætter under billedet

Foto: POLFOTO
Foto: POLFOTO
 

Pressemedarbejder hos Øresundsbroen Jens Gunders fortæller, at ulykken skete i retning mod Sverige umiddelbart før højbroen.

I den ene ulykke skal fem personer være kommet til skade, hvoraf tre skal være alvorligt kvæstede, melder det svenske nyhedsbureau TT.

Det er fortsat uvist, hvor mange danske biler, der er impliceret, ligesom politiet heller ikke er klar over, hvordan harmonikasammenstødet opstod.

Anmeldelsen om ulykken kom klokken 07.46, oplyser vagtchef ved Københavns Politi Henrik Stormer til Ritzau.

Ved du noget eller har du billeder? Tip os på 1224@eb.dk eller sms/mms på 1224 (alm. takst)

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere