Kæmpebrand i London: 100 brandmænd kæmper mod ilden

Der er lige nu en voldsom brand i en etageejendom i London

Der er mindst 100 brandfolk i gang med at bekæmpe branden.

Opdateret 19.35: Branden er nu under kontrol.

Der er lige nu 15 brandbiler og omkring 100 brandmænd i gang med at bekæmpe en brand i en etageejendom i det østlige London.

Det bekræfter Londons brandvæsen overfor Mirror.

Man ved endnu ikke, hvordan branden opstod. Foto: Simon Dawson/Ritzau Scanpix
Man ved endnu ikke, hvordan branden opstod. Foto: Simon Dawson/Ritzau Scanpix

Man ved på nuværende tidspunkt ikke, hvorvidt der er nogen tilskadekomne i forbindelse med branden. Branden strækker fra stueetagen hele vejen til sjette etage. Der er ikke nogen meldinger om tilskadekomne.

Forlad området
Myndighederne har bedt folk om at forlade området, da røgen kan være sundhedsskadelig. En talsmand for brandvæsenet siger følgende:

- Vi blev tilkaldt klokken 15.31 og er stadig på stedet. Der er brandmænd fra Barking Dagenham, East Ham og flere omkringliggende brandstationer.

Politiet oplyser, at de er begyndt at evakuere området og har blokeret flere veje for offentligheden.

Flammerne har været voldsomme. Foto: Ritzau Scanpix
Flammerne har været voldsomme. Foto: Ritzau Scanpix
 

To år siden storbrand
Indbyggere og myndigheder i London er stadig plaget af mindet om storbranden i højhuset Grenfell Towers i det vestlige London for to år siden, den 14. juni 2017.

Den 24 etager høje bygning brød i brand om natten, hvor de fleste lå og sov. 72 mennesker indebrændte.

Der er ingen meldinger om tilskadekomne indtil videre. Foto: Dominic Lipinski/Ritzau Scanpix
Der er ingen meldinger om tilskadekomne indtil videre. Foto: Dominic Lipinski/Ritzau Scanpix

Dengang udløste et defekt køleskab den dødeligste brand, som Storbritannien har oplevet i en beboelsesejendom siden Anden Verdenskrig.

Efter den voldsomme brand i Grenfell Towers blev der rettet en hård kritik mod brandvæsenet, som gav mange af højhusets beboere besked på at blive, hvor de var.

Denne forholdsordre blev først ændret efter to timer, da det for mange var for sent.

Opdateres ...

Brandfolk fra de nærtliggende kommuner er blevet sat ind. Foto: Simon Dawson/Ritzau Scanpix
Brandfolk fra de nærtliggende kommuner er blevet sat ind. Foto: Simon Dawson/Ritzau Scanpix
 

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere