Kæmpede mod IS: Nu har hun tabt sag om sit pas i byretten

En dommer godkender torsdag politiets indgreb mod en kurdisk kvinde, som har fået inddraget sit pas. Hun har deltaget i krigen MOD Islamisk Stat

(PRIVATFOTO)
(PRIVATFOTO)

En dommer i Københavns Byret har torsdag godkendt politiets indgreb mod hende.

I oktober måned, mistede 22-årige Joanna Palani sit pas, fordi hun ifølge politiets opfattelse har overtrådt den bestemmelse i pasloven, der giver politiet lov til at tage et pas fra personer, der ved at deltage i væbnede konflikter 'vil kunne udgøre en fare for statens sikkerhed, andre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den offentlige orden'.

Det skete efter at den 22-årige kvinde har været i Syrien og blandt andet kæmpet side om side med de kurdiske grupper YPG og YPJ mod Islamisk Stat. De kurdiske grupper har relationer til PKK, der er på EU's terrorliste.

Joanna var i retten den 21. januar, men det er altså først nu, at dommeren er kommer med sin afgørelse.

Ved retsmødet i januar tog Joanna Palani selv ordet, og gav udtryk for, hvor ked hun var af at blive opfattet som en mulig trussel mod Danmark.

Se også: Har fået frataget sit pas: Derfor vil hun have det tilbage

Se også: Har fået frataget sit pas: Frygter for sin sikkerhed

- Siden jeg kom hjem har jeg søgt arbejde og været på Jobcentret. Jeg har ikke foretaget noget kriminelt, og jeg har en ren straffeattest. Jeg går i skole og kan ikke se, hvordan jeg udgør en trussel mod den offentlige orden, lød det fra hende fra vidnesskranken.

Den unge kvinde, der med opsat afbleget hår går klædt lige som hvilken som helst kvinde på gaden i Danmark, og hun giver i sin fremtræden ikke indtryk af en kvinde, der flere gange har været i krig med den forhadte gruppe Islamisk Stat.

Stor kærlighed til Danmark
Hun har også flere gange tidligere givet udtryk for hendes store kærlighed til Danmark og til danske værdier.

- Jeg har aldrig været i krig mod mit land eller noget andet land, og slet ikke et NATO-land. For mig ville det være en stor ære at kæmpe for den danske hær.

- Jeg ved, det lyder som et sidespring, men kronprins Frederik er et af mine største forbilleder, lød det fra vidnesskranken, mens hun kæmpede med at holde tårerne tilbage.

Hun fortæller, at hun kun ønsker at kæmpe mod Islamisk Stat og ikke de danske myndigheder.

- Det gør mig rigtig ked af det at stå i denne her situation. Jeg har aldrig brugt vold mod nogen, og jeg har altid samarbejdet med de danske myndigheder, lød den afsluttende bemærkning fra den 22-årige kvinde.

Hvis retten vælger at følge politiets afgørelse, må hun fortsat undvære sit pas frem til oktober, og hun må kun forlade landet under særlige omstændigheder, som eksempelvis kan dreje sig om besøg hos familie eller arbejdsrelaterede rejser.

Det er første gang, at en domstol tager stilling til politiets inddragelse af pas. I alt har syv personer fået inddraget deres pas, siden en lovændring sidste forår.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere