Kænguru på fri fod: Politi beder om hjælp

En kænguru er stukket af fra en indhegning i Sydjylland

'Stop den lille kænguru, før den hopper igen'.

De fleste kan synge med på den kendte børnesang, men man skal dog ikke gå helt så hårdhændet til værks, hvis man ser en kænguru på Varde-egnen onsdag formiddag.

Kænguruen skal dog stoppes, men hvis du ser en kænguru bør du i stedet kontakte politiet eller ejeren, hvis du kender ham.

- Den er stukket af fra sin indhegning på et tidspunkt i løbet af natten, og det opdagede ejeren her til morgen, siger Mads Dammark, vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi, til Ekstra Bladet.

Kænguruen er stukket af fra Gårdevej i Ansager, og den formodes at bevæge sig rundt på egnen.

- Vi vil naturligvis gerne have den tilbage, mest fordi det er synd for kænguruen, siger vagtchefen.

En løs kænguru er ellers tilsyneladende ikke noget usædvanligt syn i Esbjerg-området.

Foto: Paul Stewart 112 - 8. feb. 2018 - kl. 14:09 Mystisk kænguru-forsvinden: Har nogen stjålet Conrad?

Således var det så sent som i februar, at en kænguru undslap i Bramming.

- Ja, vi har ind imellem de her eksotiske dyr. Og lige nu har vi faktisk også en gris på fri fod, så det går godt, griner Mads Dammark.

Sær du kænguruen (eller grisen), kan politiet kontaktes på telefon 114.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere