Kæresten døde af kønssygdom: Så blev han anholdt

Han havde lige glemt at fortælle kæresten en afgørende detalje

Ronald Murdock var gift med en anden gift i de fem år, han var kæreste med Kimberly Klempner. Foto: AP.
Ronald Murdock var gift med en anden gift i de fem år, han var kæreste med Kimberly Klempner. Foto: AP.

51-årige Ronald Murdock fra Ohio, USA, er sigtet for mord på sin kæreste gennem fem år Kimberly Klempner, efter hun døde af AIDS.

Han er selv smittet med HIV og er nu anklaget for at have forårsaget kærestens død, da han aldrig fortalte hende, at han havde virussen.

Det skriver Reuters.

Kimberly Klempner blev 51 år og døde i februar, og retten har besluttet, at Ronald Murdocks kaution skal være på 1.5 million dollar, hvilket svarer til næsten ti millioner danske kroner.

- Det havde været anderledes, hvis han havde fortalt folk, at han havde det (HIV, red.), før han gik ind i forholdet, men det gjorde han ikke. Så det fortæller mig og alle andre, at han var ligeglad, fortæller Kimberly Klempners søn Josh til nyhedsstationen WTVG ifølge Reuters.

Ohio og andre amerikanske stater har en lov om, at folk med HIV har pligt til at fortælle det til deres sexpartnere. Ifølge Reuters har Center for HIV Law & Policy i New York registreret 280 lignende anholdelser og retssager i USA fra 2008-2016.

Hvis Ronald Murdock bliver dømt skyldig, kan han i værste fald blive idømt livstid bag tremmerne.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere