Kæresten ventede foran konsulat: Men han kom aldrig ud igen

Nye overvågningsbilleder fra det saudiarabiske konsulat i Istanbul viser, hvordan journalisten Jamal Khashoggi går ind i bygningen. Imens venter kæresten foran, men forgæves

Her er beviset på, at journalisten gik ind i konsulatet. Han kom aldrig ud. Foto: AP
Her er beviset på, at journalisten gik ind i konsulatet. Han kom aldrig ud. Foto: AP

Den saudiarabiske journalist Jamal Khashoggi er væk. Pist væk.

De seneste optagelser af manden er netop offentliggjort i tyrkisk tv, og her har et overvågningskamera fanget, at han er gået ind i Saudi-Arabiens konsulat.

Imens stod kæresten og ventede på, at han skulle komme ud.

Men hun måtte vente forgæves. Jaml Khashoggi kom aldrig ud igen, og nu viser andre optagelser fra tyrkisk tv, hvordan en sort varebil forlader stedet.

Jamal Khashoggi skulle have ordnet nogle dokumenter, fordi han skulle giftes med sin kæreste, der ventede uden for konsulatet. Saudi-Arabien hævder dog, at han har forladt konsulatet, men det kan ingen bekræfte.

59-årige Jamal Khashoggi er kendt som en kritiker af styret i Saudi-Arabien og har de seneste år levet i eksil i Washington i USA af frygt for forfølgelse.

Artiklen fortsætter under billedet

Kan være dræbt
Tyrkiske embedsmænd mener ifølge nyhedsbureauet AFP, at journalisten kan være blevet dræbt på konsulatet af en særlig gruppe, der var sendt fra Riyadh til Istanbul.

Ifølge The Guardians oplysninger brugte efterretningsagenter, som menes at stå bag Khashoggis forsvinden, flere timer i generalkonsulens hjem nær konsulatet, før de kørte til lufthavnen i en konvoj bestående af seks biler.

En af bilerne menes at have transporteret Jamal Khashoggi eller hans lig.

Detaljer om de fly, der blev brugt til at flyve 15 saudiarabiske embedsmænd fra Riyadh til Istanbul, er også blevet bekræftet, skriver The Guardian.

Artiklen fortsætter under billedet

Jamal Khashoggi er ikke set, siden han gik ind i det saudiarabiske konsulat. Foto: AP
Jamal Khashoggi er ikke set, siden han gik ind i det saudiarabiske konsulat. Foto: AP
 

To fly, der ofte bruges til at transportere medlemmer af den saudiarabiske regering, landede i Istanbul den 2. oktober - dagen for Khashoggis forsvinden - og forlod Tyrkiet igen samme aften.

Et af flyene fløj til Kairo, mens det andet fløj til Dubai. Efterfølgende fløj begge fly videre til Riyadh.

Tyrkiske efterforskere mener ifølge The Guardian, at de savnede optagelser fra konsulatets overvågningskameraer var om bord på et af flyene.

Foto: AP
Foto: AP

Foto: AP
Foto: AP

Foto: AP
Foto: AP
 

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere